| På
samme måde som
sportsgrene og
fagområder har sit eget
indforståede sprog, har
jægerne også deres
særlige sprog -
jægerlatin. Er du selv
jæger eller kender du
en, så har du sikkert
hørt nogle af de mange.
ofte mærkelige ord. Og
kender man dem ikke, kan
man jo altid fornøje sig
med at se nedenstående
meget lille udpluk.
Vær opmærksom på, at
man i mange egne kan
have en lidt afvigende
lokal forståelse af
nedenstående begreber!
Affange: Aflive
vildt, der er anskudt,
og derfor ikke dræbende
skudt
Afblæse/Blæse af:
Hornsignal afgivet med
tre dybe toner, når
drevet er forbi
Afrette: Oplære
f.eks. hund til jagt
Afskydning:
Bortskydning af
overtalligt vildt på
reviret
Aftentræk: Andefugles
træk for fødesøgning,
eller aftenjagt på ændre
på træk
Allez: ordre til en
hund om at gå fremad
(fra fransk allez: De
skal gå frem)
Ande-/fuglekøje:
Gammel fangstmetode til
indfangning af ændre -
den nu eneste
eksisterende andekøje
findes på Fanø
Anskudt: Såret men
ikke dræbt vildt
Apport: Ordre til
hunden om at bringe
vildtet hen til jægeren
Bagpost: Skytte
placeret bag
klapperkæden
Bajonetbuk: Buk -
gerne en ældre - som
mangler sprosser på
stængerne (sidegrene på
takkerne)
Bast: Hårlaget på
hjortevildtets
takker/gevirer/opsatser
under udvæksten. Når
takkerne er udvokset
gnides/fejes basten på
træer, buske og urter
Ben: Hedder afhængig
af arten f.eks.
stænger -
hønsefugle
løb - løbende
vildt
fangere, tasser,
taser, tarser -
rovfugle
standere -
vadefugle
Birose: En
umormal udvækst
medtakker på hjortens
kranium
Blade:
Hjortevildthunnen
blader, når hun kalder.
Man kan efterligne lyden
ved at blæse i et
græsstråanbragt mellem
tommelfingrene. Den
brunstige hun lokkes.
Bladet:
Hjertet
Blomme:
Harens hale
Blår: Taver
af hør til at rense
geværløbet eller
riffelpiben
Brokken:
Grævling
Brunnakke:
Pibeand
Brunst:
Parring(stiden) for
hjortevildt
Brække op:
Tage hjortevildtets
indvolde ud
Bøsse:
Skydevåben med glatte
løb
Buk:
Råvildt-han eller
forsynde sig mod gode
jhagtregler
Diana.
Romersk gudinde for
bl.a. jagt
Drev:
Mennesker og/eller hunde
der jager (driver)
vildtet fremad (mod
jægerne)
Driver/Klapper: Person
der ved f.eks. støj
driver vildtet fremad
(mod jægerne)
Excellencehjort: En
hjort med særligt flot
udviklet gevir
Fald: Vildt
der er død en naturlig
død (faldvildt),
afføring fra vildt eller
fugle der raster på et
træk
Fangst:
Aflive et ikke
ihjelskudt vildt eller
indfangning af vildt
Fejning:
Hjortevildtets
afgnidning af basten
eller bukkens/hjortens
markering af sit
territorium ved at gnide
takkerne på træer mv. og
derved afsætte lugt
Forlægge:
Udskære hjortevildtet
til videre bearbejning i
køkkenet
Forløb:
Forben af vildt eller
geværløbet, der
aktiveres af forreste
aftrækker
Fært: Lugt
fra levende væsener
Gaffelbuk:
Råbuk med to sproser på
hver stang
Gammelrå:
Rå der har sat lam
Genikker:
Kniv til aflivning i
nakken af anskudt
råvildt
Gevir:
Hjortenes takker, som
kastes og dannes på ny
hvert år
Grandelle:
Kronhjortens hjørnetand
i øvre kæbe. Et trofæ.
Grøn jæger:
Ungjæger (ny jæger)
Halse:
Hundens gøen
Havgasse:
Lom
Hinter:
Ordre til en hund om at
gå bag ved sin herre
Hjort:
Hjortevildtets
(kronvildt, dåvildt,
sikavildt) hanner - NB.
Rådyrets han hedder buk
Hochsitz:
skydeplatform der er
hævet
Hirschfänger: Dolk til
at dræbe hjort. Del af
tjensteuniformen for
statskovenes
tjenesteuniform
Indspring:
Anordning i et
vildthegn, så vildtet
for mulighed for at
springe over hegnet (ind
i i indhegningen)
Jagt
begynd: Særligt
hornsignal der blæses
ved hvert drevs
begyndelse
Jagt forbi: Særligt
hornsignal der blæses
ved hvert drevs
afslutning
Jagtfeber/Bukkefeber
mv.: Nervøsitet når man
skal skyde
(hjortevildt). Mange
skud har ikke ramt fordi
skytten har været grebet
af jagtfeber!
Jagtfiskal: En
jagtdeltager som dømmer
de enkelte
jægeres forseelser mod god
jagtmoral - og uddeler
bøder med muntre
begrundelser!
Jagthorn: Horn til af
afgive signal; kan ofte
høres over lange
afstande, og bruges til
at kommunikere mellem
drivere, skytter og
hundeførerne
Jagtprøve: Prøve der
skal aflægges for at få
jagttegn, så jægeren kan
få lov at udøve jagt
Jagtsti: En sti til
at opøve færdigheder,
f.eks. at bedømme
afstande, opfatte
hvorfra en lyd kommer,
genkende silhuetter,
prøve færdighed i
sikkerhed osv.
Jæger: Person som
udøver jagt
Kaliber: For
haglvåben anvendes
f.eks. kaliber 12 eller
20, som angiver det
antal af blykugler af
den pågældende diameter,
som gik på et pound rent
bly (454 g). For
kuglevåben (rifler mv.)
angives kaliberen i mm
(engelsk tommer)
svarende til rørets
indvendige tværmål
Kalv: Unge af
krondyr, då eller sika
Kammerherre-/Kongepost:
Den bedste
post/skydeplads i en såt
Kastestang: Stang der
er naturligt afkastet
fra hjortene - kan ofte
findes i naturen, i
meget sjældne tilfælde
kan man finde begge
stænger
Kedel: Det egentlig
bo i en ræve- eller
grævlingegrav
Klapjagt: En jagtform
hvor vildtet drives frem
mod jægerne med støj
og/eller hunde med
klappere
Knorte: Sneppens lyd
i en parringsflugt (om
aftenen)
Korn: Sigtemidlet på
et våben uden
elektronisk sigte består
af to dele; forreste del
hedder kornet, bageste
del er typisk en kærv
Krageugle: En
efterligning af en stor
hornugle opsat på en pæl
for at lokke krager til
Kramsfugle: Fugle af
drosselfamillien, f.eks.
solsort, misteldrossel.
Tidligere en stor
delikatesse i Danmark
Krybskytte: En jæger
der driver ulovlig jagt
på anden mands jord
Lam: Råvildtets unger
- kaldes rålam (hun)
hhv. bullelam (han)
Lerdue: En lerskive
(med konisk form) som
slynges af sted af en
kastemaskine; skytten
skal så forsøge at
ramme. Bruges til at øve
sig i skud på
Lette: Når
fuglevildtet frivilligt
går frem mens det er i
dækning
Levere: Melde om
skudt vildt, som er
samlet op og afleveret
til f.eks. jagtherren
Links: Skytte hvis
bedste øje - "mesterøje"
- er det venstre.
Betyder normalt at
bøssen skal være
specialbygget (linksbøsse)
for at skytten kan ramme
Listejagt: Jagtform
hvor jægeren sniger sig
ind på vildtet, ofte
alene
Lunte: Rævens hale
Lygte: Rævens hale,
jfr. den hvide spids på
en rævehale
Lys: Harens øjne
Løb: Benene på
løbende vildt eller set
skydevåbens rør
Løbetid:
Parringsperioden for for
hunde og ræve
Löffler: Harens ører
Moseand: Enten
restauranters betegnelse
for en ret tilberedt af
mange forskellige
fuglearter (og altså
ikke nødvendigvis af
and) eller en betegnelse
for gråand
Muse: Ræv på musejagt
muser, ligesom en falk
eller musvåge som svæver
i luften efter mus siges
at muse
Nattesæde: Vildtets
eller fugles
natteopholdsted
Nødden: I en bøsselås
er det hanens aksel
eller de ydre kønsdele
på rovdyrs og hundes
hundyr
Nådeskud: Aflivning
af anskudt vildt ved
skud
Pande: Brædtet hvorpå
det skudte vildts takker
placeres eller en
jagtdug anvendt til at
skræmme/lede vildtet hen
imod jægerne
Parforce: Jagtform
hvor en flok ryttere
v.hj.a. en flok hunde
driver vildtet til
vildtet står stille af
udmattelse. Herefter er
det den særligt udvalgte
som får lov at give
dyret nådesstødet. De
Nordsjællandske skoves
snorlige veje stammer
fra 1670'erne og er
resterne af Chr.Vs
interesse for
parforcejagt
Parole: Jagtlederens
meddelse inden jagten om
dagens ordensregler
Parykbuk: Buk hvor
takkerne (opsatsen) ikke
som normalt fældes, men
fortsætter sin vækst.
Penselfjer: Den
rudimentære første
håndsvingfjer på
sneppen. Betegnelsen
kommer af fjeren bruges
til porcelæsnamling
Pisse hare: Tøming af
urinblæren hos en hare
for at urinen ikke skal
ødelæge smagen af kødet
eller iøvrige grise
dyret til. Mange
forsynder sig mod det!
Pisten: Del af en
sneppes lyd under
parringsflugt
Pladsbuk: Den buk som
er Bukken i et
område
Prelle: En stående
jagthund der vil løbe
efter hønsefugle, f.eks.
agerhøns, eller en hare,
så jægeren ikke kan
komme til at skyde
vildtet
Præstehare: Sej,
gammel hare - tidligere
blev denne givet til
præsten som hans tiende.
Nok skulle man altså
give tiende, men man
behøves vel ikke give
det bedste!
Pürsch: Jagtform hvor
en jæger sniger sind på
skudhold af vildtet
Ramler: Hanharen
Raste: Hvil/ophold
for fugle under træk
Rejse: Når vildtet
tvinges frem mens det er
i dækning
Remise: En
beplantning tilplantet
med buske/træer mv. for
at give vildtet læ samt
et skjule- og/eller
ynglested
Revir: Et jagtområde
Rode: En hund roder
hvis den ikke kan finde
den skudte fugl
Rolletiden: Tiden
hvor ræven parrer sig
Rovjæger: En jæger
som skyder alt vildt
bort eller en jæger som
lokker naboens vildt til
for at skyde det - en
meget ugleset person!
Rudel: Flok af
hjorte. NB. Hvis det er
råvildt hedder det et
spring
Rævesøvn: En
tilsyneladende helt død
ræv rejser sig i et
ubevogtet øjeblik og
forsvinder! Og det er
ikke løgn at det kan
ske!
Rå: Hunrådyret
Rådyr: Hjorteart
Råbuk: Hanrådyret
Rålam: Op til et år
gammel hunrådyr
Schweiss: Blod,
benstumper, hår mv. fra
et ramt hårvildt. NB.
Skovensneppens blod
hedder derimod farve!
Sika: Hjorteart
indført år 1900 til
Danmark, første gang på
Svenstrup Gods på
Midtsjælland
Skogre/Skrogge: Lyden
fra
hønsefugle, brushøns og snepper
fra hanfuglen (kokken)
under parringsspillet
Skovl/skuffel: Den
del af dåhjortens taller
som udgør en slags plade
Skudhold: Den afstand
som er rimelig for at
kunne dræbe vildtet med
et skud; varierer mellem
de forskellige arter.
Udgør del af pensum, når
man skal tage jagttegn.
Skytte: En jæger som
er bevæbnet med f.eks.
gevær eller riffel samt
en professionel ansat
jæger, f.eks. på et gods
Smaldyr: Over 1 år
gammel hundhjort, som
endnu ikke har fået
afkom (kaldes
smaldå/smalhjort/smalrå
afhængig af hjorteart)
Smele: Rådyrets
advarselsbrøl
Spejl: Den lyse del
af hjortevildtets
bagende
Spil: Hønsefugles,
brushøns og sneppers
parringsleg
Spring: En flok
råvildt eller at skyde
en hare, når den rejser
sig fra sit leje
Stente: En trappe
over et hegn
Stikker: Harens
ben, patron/projektil
der bliver siddende i
kammeret/løbet eller ved
jagt fra kravlepram på
en fjord, hvor stikken
(en lille
træstav) bruges som
"årer" til at komme tæt
på fuglene
Stille: Når
en hund bringer et vildt
til standsning
Stille an: Opstilling
af en klapperkæde
Stille for:
Opstilling af skytter
ved en klapjagt
Stjerten: Halen hos
fugle med lang hale, jf.
fuglearten Vips-stjert
Strejfe: Aftage et
skind på
pelsvildt, vildtets
vandring omkring, en
hunds ukontrolleret jagt
på vildt (ildeset blandt
øvrige jægere) eller
skud som kun rammer
overfladisk
Stænger: Hovedgrenen
på hjortevildtets takker
eller fugles ben
Stå af: Når man har
ramt en fugl godt, så er
den stået af
Stå for: En skytte
som er sat på post eller
en hund der tager stand
(på et vildt)
Suppejæger: En der
kun deltager i frokosten
men ikke i selve jagten
Svansen: Rævens hale
Sætter: Hunharen
Såt: Den del af et
jagtområde, som der
jages i under en klap-
eller drivjagt
Søndagsjæger: Uøvet
jæger - ofte med et
meget fint udstyr. Det
er ikke en ros at blive
kaldt søndagsjæger!
Tage stand: Når en
hund viser en jæger hvor
vildtet gemmer sig -
sker ved f.eks. at stå
stille og stivne
Takker: En
bendannelse på hovedet
af hortevildtet. Kaldes
gevir hos hjorte, opsats
hos råbuk
Talskytte: En jæger
som går mere op i
antallet af dyr han
nedlægger end måden, det
sker på. Det er ikke en
ros at blive omtalt som
en talskytte!
Tegne: Når vildtet
reagerer på et skud
Tiro: Skyd højt! Råb
når der skal skydes højt
- fra fransk tire haut
To: Hårvildtets bløde
hår
Trampejagt: Jagtform
hvor man tramper af sted
over marken og skyder
hvad man "tramper op"
Tæve: Hundyret af
hunde, ræve og mink
Varto: Skyd lavt! Råb
når der kommer løbende
vildt - fra gl. dansk
var tho (dig)
Vildt: Fritlevende
pattedyr og fugle som er
genstand for jagt
Vildtparade:
Afslutningen af en
selskabsjagt, hvor
dagens udbytte
fremvises.
Jagtdeltagerne overværer
vildtparaden, hvor
jagtherren oplæser
dagens resultat, og der
derefter blæses "jagt
forbi" med et horn, mens
deltagerne blotter deres
hoved i ærbødighed for
vildtet. Vildtet lægges
i rækkefølgen: Ræv
(finest), Bukke (evt.
med snepe i opsatsen),
råer og lam, harer,
fasanhane, fasanhøne,
andet vildt |
