VELKOMMEN TIL KP-SCHWEISSHUNDEN'S HJEMMESIDE I IKAST

FORSIDE   OM MIG   INFORMATION   KONTAKT   UDDANNELSE   INF. TIL JÆGEREN   BILLEDER   BLANKETTER   NYHEDER   FILM   LINKS   ADMIN. 29-01-2010 2 online ! INFORMATION Link gå til Afmærk tydeligt påkørselsstedet Pas på, vildt på vejen! Bilister flygter fra lemlæstede dyr   I 1974 blev der i Danmark oprettet et register over schweisshundeførere, som stod til rådighed for landets jægere og kunne kaldes ud til eftersøgninger af anskudt vildt på rekvirentens jagtgrund. I forbindelse med jagtlovsændringen i 1982 gennemførtes en formalisering, således at legitimerede schweisshundeførere fik adgang til at eftersøge nødstedt vildt – herunder at bære og anvende skydevåben – på fremmed terræn uden nødvendigvis at opnå forudgående tilladelse fra pågældende grundejer eller jagtberettigede. Denne ændring blev gennemført, fordi anskudt vildt ofte passerer naboskel, og eftersøgninger dermed må indstilles eller udsættes unødigt, hvis en tilladelse fra nabogrundejer eller –jæger er ultimativ. Ved jagtlovsrevisionen i 1993 gennemførtes yderligere en ændring, idet der via en bemyndigelse i selve Jagtloven blev fastsat regler om obligatorisk tilkaldelse af en schweisshund ved sikre tegn på anskydning af klovbærende vildt. Reglementet Skov- og Naturstyrelsen har fastsat et særligt reglement for schweisshundeførere. Disse har således til enhver tid tavshedspligt med hensyn til rekvirentens navn og eftersøgningsstedet. Ved eftersøgning på fremmed terræn skal naboen så vidt muligt underrettes forud. Gennemføres eftersøgningen uden naboens vidende, skal politiet underrettes forud for eftersøgningen. I sådanne tilfælde har kun schweisshundeføreren – og ikke rekvirenten og andre tilstedeværende – adgang til området. Under eftersøgningen må der ikke drives jagt på den del af rekvirentens areal, der ligger nærmere end 500 m fra naboarealet. Uanset hvem der har anskudt, eftersøgt og aflivet et dyr, tilfalder det den jagtberettigede på det areal, hvor dyret forender. Findes et dyr på fremmed terræn, brækkes det og forsynes med en mærkat med oplysninger om, hvem der har fundet det, samt hvor og hvornår, det er fundet. Er det derefter ikke muligt at komme i kontakt med ejeren eller den jagtberettigede på det pågældende areal, afleveres dyret til politiet. Tilkaldelse af en schweisshund er normalt gratis, dog godtgør rekvirenten schweisshundeførerens kørselsudgifter (statens takster). I tilfælde, hvor en schweisshund efter henvendelse fra Falck eller Politi rekvireres til en eftersøgning af påkørt vildt, betales kørslen af Skov- og Naturstyrelsen. Introduction (UK) Einleitung (D) Dyrenes 112 Det kan være svært at finde ud af, hvem man skal henvende sig til, hvis man finder et tilskadekommet vildt dyr eller strejfende husdyr. Generelt er det Falck, der rykker ud. Det sker efter en aftale med Dyrenes Beskyttelse. Er du tvivl, skal du henvende dig til dem. Men drejer det sig om hunde eller akut syge dyr, kan det være politiet eller Dyrenes Beskyttelse. Skov- og Naturstyrelsens vildtkonsulenter kan desuden vejlede dig og modtager gerne information om observerede dyr i lokalområdet.Du kan kontakte Falck på tlf. 70 10 20 30.Se mere information på Skov- og Naturstyrelsen hjemmeside (klik her) Hvad gør jeg, hvis jeg påkører et dyr?   At påkøre et dyr er en ubehagelig oplevelse. Hvert år er rådyr og andre store dyr indblandet i trafikuheld, hvor personer kommer til skade. Husk derfor altid at lette på speederen i situationer med særlig risiko for påkørsel - se nedenfor. Er uheldet alligevel ude, så følg disse råd: Stands ulykken Du skal altid først forhindre, at ulykken udvikler sig: Fjern bilen fra vejen Træk et dødt dyr ud i rabatten Hvis der ikke er fri passage på vejen, så sørg for en vagt og opsæt advarselstrekant Gå aldrig tilbage til et dyr, der ikke er dødt.    Tilkald hælp Find ud af, hvor du er: vejnavn, vejnummer, kilometersten eller anden præcis angivelse. Brug gerne kilometerangivelsen på nærmeste hvide vejkantspæl. Ring til Falck på telefon 70 10 20 30. Marker stedet, hvor ulykken er sket (med en klud eller lignende).   Lad et såret dyr være Du skal aldrig gå tilbage til et såret dyr. Større dyr kan være farlige - og et såret dyr, der rejser sig, går ofte langt væk, og kan derfor være svære at finde bagefter. Du skal heller ikke forsøge selv at opspore et såret dyr. Det kan ødelægge sporet for schweisshunden, som sendes ud for at efterspore dyret. En schweisshund er særlig trænet til at opspore anskudte eller påkørte hjorte. Schweizzhunde-førerne er samlet i et særligt register, som Falck bruger, når de bliver kontaktet om en påkørsel.    Pas på Husk at lette på speederen i risiko-områder markeret med advarselsskilte hvor bevoksningen er tæt ved vejen i oktober og november, hvor hjortene er i brunst i maj og juni, hvor hjortene får unger ved solopgang og solnedgang Særlig oktober og november er slemme måneder. På den tid af året falder solopgang og solnedgang sammen med myldretids-trafikken. Vær i øvrigt opmærksom på, at hjorte er flokdyr. Ét dyr kommer sjældent alene. at moderne billygter har en meget lille spredning af lyskeglen. Der kan derfor nemt stå dyr i rabatten, uden du ser dem. Mere info Trafikdræbte dyr - aktionsplan Danske hjorte Schweisshunderegistret Folder: Let på foden Links TV2/Midt Vest-udsendelse om trafikdræbte dyr Trafikdræbte og påkørte dyr på motorvejene Link >><<  Sorte pletter for dyr i trafikken kortlægges Link >><< Afmærk tydeligt påkørselsstedet Sådan! Tiden til at lede efter stedet spares, og al tiden kan derfor bruges på at efter- søge det nødstedte rådyr. FOTO: MADS FLINTERUP Dato: 26/12-2007 For de fleste er det en traumatisk oplevelse at påkøre et stykke vildt. Men ofte betyder det manglende overblik og omtanke unødig lidelse for det påkørte stykke vildt. Og i værste fald fortrænger bilisten oplevelsen og fortsætter, som intet var hændt. Heldigvis ved mange, at en kontakt til Falck på 70 10 20 30 eller Politi på 114 gør, at der bliver taget hånd om situationen på forsvarlig vis. - Det er dog vigtigt at erindre, at letheden, hvor med opgaven løses, afhænger af, hvor godt bilisten ”afleverer” opgaven. Påkørsler opstår ofte i forbindelse med solop- og solnedgang, dvs. tidspunkter, hvor også schweisshundeførere står over for at skulle på arbejde eller hellige sig familien. Derfor kan det være kilde til megen frustration for schweisshundeføreren, hvis bilisten ikke afmærker stedet fornuftigt, udtaler DJ’s schweisskonsulent, Mads Flinterup. Det grelleste eksempel fra efteråret var en bilist, som angav påkørselsstedet med vejnavnet og ”ud for det nedlagte landbrug”. Givetvis indlysende for bilisten på stedet, men schweisshundeføreren konstaterede ved ankomsten, at vejen var syv km lang, og at der på vejen lå ca. 20 mindre ejendomme, som med god vilje kunne karakteriseres som nedlagte landbrug. - Det er frustrerende at lede i timer efter et påkørselssted for derefter at løse selve eftersøgningen på fem minutter eller måske helt må opgive med en bange anelse om, at der i nærheden sidder et stykke råvildt med smadret kryds og går en grum skæbne i møde, siger Flinterup, der også kan pege på det modsatte tilfælde: - En anden schweisshundefører har dog netop været vidne til en ”solstrålehistorie”. Bilisten havde ikke Falcks afmærkningsstreamer i bilen, men et stykke papir, en tusch og en hæftemaskine, samt en gren fra vegetationen, så var stedet markeret, så ingen kunne være i tvivl (se foto)!Kilde DJ/MSJ   Pas på, vildt på vejen! Sådan så en bil ud efter påkørsel af et stykke kronvildt ved Blåvandshuk. FOTO: SKOV- OG NATURSTYRELSEN Situation fra ADAC'skollisionstest. FOTO: ADAC Som bilist må man regne med, at man kan komme ud for farlige situationer, når hjortevildt krydser vejbanen. Ifølge Falck mister mellem 20.000 og 25.000 stykker hjortevildt livet i trafikken i Danmark hvert år, og problemet er stigende, da både bestandene af hjortevildt og bilparken er i vækst. Månederne maj og juni er traditionelt en af de perioder med flest påkørsler. Men hvor farlige er disse påkørsler egentlig for bilisterne? Og hvad er den mest hensigtsmæssige reaktion, hvis der pludselig står et stykke hjortevildt på vejen foran bilen? Det har det tyske redningskorps ADAC forsøgt at give et svar på ved at gennemføre simulerede påkørsler af en stor dåhjort med en almindelig personbil ført af en såkaldt "crash test dummy", en kunstig forsøgsperson. Kommer det til et sammenstød, viser ADAC’s aktuelle forsøg, at langt størstedelen af slaget fra kollisionen ved en frontal påkørsel optages af bilens snude. Det betyder, at selv om påkørslen fra en 55 kilo tung dåhjort svarer til et tryk på omkring et ton, så er fører og passagerer faktisk relativt godt beskyttet i kabinen. I forsøget viste det sig således, at hjorten efter at være blevet ramt rullede over kølerhjelmen og ned under bilen. Føreren af bilen slap dermed uden kvæstelser. Risikable undvigemanøvrer skal man derimod afholde sig fra. Risikoen for, at det går galt her, er nemlig betydeligt større end ved en frontalkollision. I Tyskland regner man således med, at op mod en tredjedel af alle soloulykker skyldes undvigemanøvrer i forbindelse med vildt på vejene. Sikkerhedsmæssigt er der derfor absolut mindst risiko ved at tage kollisionen frem for at risikere, at bilen kommer i slinger under en undvigemanøvre, hvor man risikerer at ramme andre trafikanter eller f.eks. træer i vejkanten, slår ADAC fast. Konklusionen fra ADAC er derfor, at man ved en uundgåelig påkørsel skal koncentrere sig om at bremse mest muligt ned og holde rattet godt fast, så bilen ikke bliver slået ud af kurs. ADAC slår imidlertid også fast, at det naturligvis er bedre at forebygge end at helbrede, forstået på den måde, at man som bilist kan gøre meget for at undgå, at det kommer til en farlig situation. Det betyder især, at man skal huske at afpasse farten efter forholdene, og at man under kørslen er særlig opmærksom i områder, hvor der er advarselsskilte om hjortevildt på vejen, eller hvor der er skov eller krat helt ud til vejkanten. Ser man vildt i nærheden af vejen, skal farten ned, og man skal være klar ved bremsen, tilråder ADAC, der foreslår, at man slår det lange lys fra for ikke at blænde dyrene, og eventuelt dytter for at gøre dem opmærksom på bilen. Har man set ét dyr krydse vejen, er der stor sandsynlighed for, at der kommer flere. I det tilfælde skal man derfor være særligt opmærksom. På ADAC's hjemmeside kan du se en optagelse af den foretagne kollisionstest. Hvis uheldet er ude, har Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet en række retningslinjer, man som bilist skal følge for at sikre ulykkesstedet og tilse, at et eventuelt såret stykke vildt bliver behørigt eftersøgt. Disse retningslinjer kan du se her. Hans Kristensen   Bilister flygter fra lemlæstede dyr Fotograf Robert Hæ www.rhfoto.dk Copyright © 2008 Det er nemt og gratis at tilkalde hjælp til påkørte dyr, og det er ulovligt ikke at gøre det. Alligevel haster stadig flere fortravlede bilister videre efter at have påkørt et dyr på de danske landeveje. Op mod 2.000 rådyr efterlades hvert år som lemlæstede ofre for flugtbilister. Dertil kommer tusindvis af ræve, grævlinger, harer og katte. - Jeg kan kun gisne, men min vurdering er, at op mod 10 procent af det påkørte vildt bliver efterladt, uden at bilisten standser op og tilkalder hjælp, siger skovfoged Niels Erik Worm fra Gribskov til Dagbladenes Bureau. Allan Bruun Rasmussen, der er vildtkonsulent hos Falck, bekræfter tendensen og har et godt indtryk af, hvad der sker, når bilister stifter et uventet og ubehageligt bekendtskab med rådyr, ræve og grævlinger. - Det er ofte alenebilister, der gribes af chok og panik. Dér ligger Bambi med sine store, mørke øjne og forsøger at slæbe sig væk. Mange er simpelt hen bange for dyrene. Historier om grævlinger, der bider sig fast i skinnebenet, til knoglerne knaser, sidder dybt i folk, forklarer han. Samvittighedskvaler Præcise tal findes ikke, men Vejdirektoratet har skønsmæssigt opgjort, at 25.000 hjorte, 30.000 ræve, 55.000 harer og 70.000 katte hvert år dræbes i trafikken. Juridisk set er flugt fra lidende dyr en overtrædelse af både Færdselsloven og Dyreværnsloven: - Selv om en bilist ikke direkte har haft til hensigt at påføre dyret lidelse, kan han alligevel straffes, hvis han ikke har udvist den agtpågivenhed og omsorg, som må kræves i omgangen med dyr, oplyser fuldmægtig Michelle Argir fra Justitsministeriet. Risikoen for at få en bøde er dog minimal, nærmest ikke-eksisterende. Tilbage er flovheden og den dårlige samvittighed. Og det kan være svært at holde den ubehagelige oplevelse for sig selv. - Når vi får anmeldelse om en flugtbilist, er det oftest ikke vedkommende selv, der ringer. Det er familiemedlemmer, venner eller andre, som bilisten har fortalt om ulykken, der tager affære. Men jo længere tid, der går, des vanskeligere bliver eftersøgningen, understreger Mads Flinterup, der leder netværket af hundeførere, som tilkaldes, når sporhunde med vildtblod i næsen skal forsøge at finde det kvæstede vildt og gøre arbejdet færdigt. Kilde/Ritzau