VELKOMMEN TIL KP-SCHWEISSHUNDEN'S HJEMMESIDE I IKAST

FORSIDE   OM MIG   INFORMATION   KONTAKT   UDDANNELSE   INF. TIL JÆGEREN   BILLEDER   BLANKETTER   NYHEDER   FILM   LINKS   ADMIN. 13-12-2009 2 online ! Information til Jægeren Gå til Almen information Riffelprøver 2009 Vildtkonsulenter 2008 Ulige 30-ender nedlagt med hagl Principiel dom om nøgleopbevaring   Filmen 'Agerhønen og det moderne landbrug' er en fantastisk flot film om agerhøns, og dens budskab er, at der kan drives effektivt landbrug med sprøjtemidler og med enkle midler stadig opretholdes en stor bestand af markens småvildt uden at lave udsætning. Se filmen eller hent den her klik på ovenstående grafik.   Når et dyr passerer alarmsystemet, aktiveres en blinkende lampe på toppen af skiltet. FOTO: FALCK  Forsøg med vildtalarm Et interaktivt, varmesensitivt alarmsystem er som et forsøg opstillet på Hobrovej i Rold Skov i Himmerland samt på Frederiksværkvej i Grib Skov i Nordsjælland. – Den officielle indvielse fandt sted i midten af november, og forsøget løber frem til den første juli 2010, fortæller Allan Bruun Rasmussen, vildt- og dyrekonsulent hos Falck. Han udgør sammen med skov- og landskabskonsulent Allan Aksel Jensen ”Vildtgruppen”, der er med i arbejdsgruppen bag forsøget, der har Dyrenes Beskyttelse og Falck som hovedsponsorer. Trådløst signal – Vi har til forsøget udvalgt to strækninger, der har nogle meget benyttede veksler, såkaldte ”sorte pletter”, hvor meget vildt årligt bliver påkørt. Der er på begge sider af vejen ca. 10-12 meter inden for skovbrynet ryddet et par spor, hvor en varmefølsom sensor registrerer alt levende fra fasanstørrelse og opefter, forklarer Allan Bruun Rasmussen og fortsætter: - Signalet sendes trådløst til den traditionelle hjortetavle, der i toppen er blevet udstyret med et blinkende, rødt lys og en oplysning til trafikanten om, at der ved blink er dyr tæt ved vejen. Det ser allerede ud til, at trafikanterne reagerer på det blinkende lys, idet der navnlig i nattetimerne, daggryet og skumringen bliver trådt på bremsen, når alarmen aktiveres. Forsøget skal evalueres - De almindelige hjortetavler respekteres overhovedet ikke af trafikanterne, men vi har en forhåbning om, at de interaktive tavler vil ændre dette. Derfor vil vi i løbet af forsøgsperioden i samarbejde med politiet foretage hastighedsmålinger, hvor vi manuelt aktiverer vildtalarmen. På den måde kan vi få et indblik i, om hastigheden nedsættes, også efter at trafikanterne har vænnet sig til de nye tavler, siger en spændt Allan Bruun Rasmussen. Efter forsøgsperioden skal forsøget evalueres, og arbejdsgruppen håber på, at den opnåede dokumentationen fra hastighedsmålingerne vil være tilstrækkelig til, at Vejdirektoratet godkender systemet. Allan Bruun Rasmussen ser et stort potentiale i systemet, og han tror på, at det vil øge trafiksikkerheden med færre påkørsler med person- og materielle skader til følge. Stort potentiale Jagtchef på Lindenborg Gods, Elisabeth Svendsen, synes det nye tiltag i Rold skov er meget spændende: - Det er et under, at vi her i skoven endnu ikke har været udsat for personskader som følge af påkørsel af kronvildt. At der sker materielle skader, og vildt dør ved påkørsler, er naturligvis meget beklageligt, men vildtalarmens største potentiale er efter min mening netop, at vi kan undgå tab af menneskeliv. Vildtkonsulent Niels Worm, Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland, har efter det nye tiltag allerede mødt positive tilkendegivelser fra trafikanterne i området. – Vi har årligt omkring 120 påkørsler af vildt i Grib Skov. Det er alt for mange. Jeg er sikker på, at vi er nødt til at yde en pædagogisk indsats over for trafikanterne for at få dem til både at sætte farten ned og skærpe opmærksomheden, siger han og fortsætter: - En af ideerne er bl.a., at den tilladte hastighed på den ca. seks kilometer lange skovstrækning igennem Grib Skov sættes ned til 70 km/t. En anden ide er, at opsætte interaktive hjortefigurtavler, der oplyses efter samme princip som den blinkende tavle, der møder en, hvis farten er for høj, når byskiltet passeres. Risiko: en ”sovepude” Niels Worm er spændt på at se, hvordan forsøgsperioden forløber, men har dog en bekymring: - Det vil formentlig kun være økonomisk muligt at opsætte vildtalarmen, hvor de registrerede ”sorte pletter” er. Derfor er jeg bange for, at bagsiden af medaljen kan være, at trafikanterne vænner sig til, at de kun behøver at være opmærksomme, hvis der er interaktive tavler, som advarer dem om risikoen for en påkørsel. Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland, har kappet nogle af de høje bøgetræer langs vejene op, og rydder jævnligt opvækst. Med tiden vil bøgene få store kroner, der på grund af den skygge, de giver, naturligt holder opvækst nede, så både hjortevildt og trafikanter kan se hinanden.ariaM     Når du skyder råvildt med hagl. Kilde og foto af Hr. MADS FLINTERUP Følger du artiklens råd, minimerer du risikoen for, at råvildt skudt med hagl ikke bliver leveret. FOTO: MADS FLINTERUP.  Det er tydeligt at se, hvor dette stykke råvildt er blevet ramt af hagl.  FOTO: MADS FLINTERUP. Nogle forbander det som pesten, mens andre synes, det er noget af det bedste jagt, der findes. Men et er sikkert; Alle jægere har en holdning til det at skyde råvildt med hagl. Som schweisshundefører ser man en del tilfælde, hvor tingene ikke er gået som ønsket, og nogle ting går igen! I det følgende vil de ting, som ofte går galt, når der drives råvildtjagt med hagl, blive gennemgået! Hvis du i den kommende jagtsæson følger de medfølgende råd, så er sandsynligheden for, at du møder din lokale schweisshundefører minimal! Skudafstanden Ifølge de jagtetiske regler skyder man ikke til råvildt med hagl på længere afstand end 20 meter. Det er meget fornuftigt, men endnu mere fornuftigt er det faktisk at sige max 15 meter til sig selv. På den måde får man en sikkerhedsmargin for fejlvurdering på 5 meter. Når du er sat på post, så udkig dig et punkt til hver side. Kommer dyret indenfor punktet, kan du skyde, men udenfor disse to punktet lader du være. Du skal også være opmærksom på, at haglsværmens diameter øges markant med afstanden. Derfor indebærer et skud på længere afstand også en øget risiko for at dyret rammes af randhagl. Skudvinklen Mange eftersøgningen opstår på grund af spidse skudvinkler. Det er klassisk, at dyret ser dig hæve geværet og slår af. Den vinkling gør, at skuddet sidder bagligt på dyret, og med haglenes ringe gennemtrængningsevne risikerer du at sætte hagl i kølle og waid. Skyd derfor kun til dyr i rent sideskud! Sigtepunktet Af en ikke helt indlysende årsag er der mange, som ønsker at skyde råvildt i hoved-halsregionen. Når skuddet rammer perfekt her, vælter dyret også i skuddet. Men som oftest rammer man kun med kanten af haglsværmen. Få hagl i hovedet slår ikke noget dyr ihjel, men det kan blive permanent blind eller endnu værre; Det kan få ødelagt snuden, så det går en formodentlig smertefuld død i møde som følge af sult og ikke mindst tørst. Skyd derfor altid efter hjerte-lungeregionen. Her vil haglene have den ønskede gennemslagskraft, og intet dyr overlever det voldsomme blodtryksfald, som en gennemskydning af lunger og hjerte medfører! Du skal endvidere være opmærksom på at en haglbøsse er konstrueret således, at den sætter 2/3 dele af skuddet over sigtepunktet. Du skal derfor holde lavt på dyret for at få den ønskede effekt. Ammunitionen Charmen ved efterårets drivjagter er, at de er uforudseelige med mange jagtbare vildtarter. Hvad kommer for? Er det mon en due eller en sneppe, eller er jeg måske heldig at en ræv eller et lam lister ud her? Sandheden er, at netop denne uforudselighed giver en del anskydninger på råvildt. Står man og regner med, at det næste, der kommer, er en fugl, har man koncentrationen rettet opad. Pludseligt kommer dyret for, og man kommer til at afgive et forhastet kasteskud til dyret. Men endnu værre er det, at fuglejægeren jo vælger patroner til netop det formål! De små hagl, som er det fornuftige valg til fasaner, duer og snepper etc., dur ikke til råvildt. Jo lettere haglmateriale, jo større hagl. Minimum 3,75mm i Stål/Tin, minimum 3,5mm i Bismuth/Tungsten. Men skal du specifikt på jagt efter råvildt og ræv med hagl, så vælg haglstørrelse 1 uanset haglmateriale. Lad tvivlen komme vildtet til gode! Er chancen ikke perfekt så lad dyret gå. Et skud du ikke afgiver, kræver med sikkerhed ikke eftersøgning! Men er chancen oplagt, så er det klart, at der skal afgives skud - ingen jæger driver med vildtet for sjov. Har du afgivet skud til råvildt, som ikke er leveret, så marker stedet, hvor vildtet var, og rekvirer en schweisshundefører for at få kontrolleret, om dyret er ramt eller ej. Det kan godt være, at der er en i selskabet, som har en god hund, men lad vær med at bruge den til at eftersøge med. Og lad for gud skyld vær med at drive stykket igennem inden en eftersøgning. Og sidst, men ikke mindst. Inden du tager på jagt, så find telefonnumrene på de lokale schweisshundeførere på hjemmesiden www.schweiss.dk og medbring dem sammen med jagttegnet. Knæk og bræk.   DJ-opfordring: Driv ansvarlig kronvildtjagt Jagtsæsonen begynder den 1. september. Mange jægere skal af sted efter ænder eller gæs, men i nogle egne af landet er 1. september startskuddet til jagten på de store hjortevildtarter – ikke mindst kronvildt. Meget debat hen over sommeren har fokuseret på forskellige hjortevildtgruppers forslag til nye lokale jagttider. De gældende jagttider kan ses i jagttidsbekendtgørelsen. Som det fremgår her af, er de nugældende jagttider fastsat for perioden 1. april 2007 til 31. marts 2010, det betyder, at ingen af de forslag, der har været bragt frem til Vildtforvaltningsrådet, er trådt i kraft til den kommende jagtsæson! - I det nuværende forvaltningsarbejde med vores store hjortevildt bliver vi som jægere målt og vejet af de andre organisationer i Vildtforvaltningsrådet. Når vi kommer til 2012 SKAL vi have vist, at vi har rykket os, ellers tør jeg ikke tænke på, hvilke indgreb der kommer fra Vildtforvaltningsrådet, udtaler Norbert Ravnsbæk, formand for Jægerforbundets hjortevildtudvalg og fortsætter: - Centralt står målet om at øge andelen af større og ældre hjorte i bestanden. Jeg skal ikke lægge skjul på, at der er en del af Vildtforvaltningsrådets medlemmer, som kigger meget skævt til septemberjagten på hjort! Jeg forstår dem godt, når vi nogle gange oplever, at jægere arrangere selskabsjagter midt i vildtets brunstperiode. Ligeledes synes jeg selv, at det er beskæmmende, at nogle jægere ukritisk og uhæmmet skyder en hver hjort, der måtte komme for i løbet af september! Norbert Ravnsbæk er selv meget ivrig kronvildtjæger, og han lægger da heller ikke skjul på, at han selv skal af sted, når lejligheden byder sig i løbet af september: - At sidde på anstand efter brølende kronhjort en morgen, hvor luften er ”sprød”, som det kun forekommer på denne årstid, er en oplevelse, jeg aldrig håber at miste som jæger! Men jeg er meget bevidst om, at afskydningen skal være fornuftig, men kommer den gamle hjort for, så er der ingen tvivl om, at jeg vil nedlægge ham med stolthed! Knud Petersen, formand for den vestjyske hjortevildtgruppe, som er kommet med et af de meget omtalte forslag til justering af jagttider fra 2010 supplerer: - Her i Vestjylland står vi med en række meget svære udfordringer for at nå målene til Vildtforvaltningsrådets tilfredshed inden 2012. Vi har en meget stor bestand af kronvildt, i nogle områder for stor en bestand. Til gengæld har vi kun meget få hjorte med en ”anstændig” alder. I den regionale hjortevildtsgruppe er vi derfor i samråd med jægerne lokalt fremkommet med et forslag til justering af de lokale jagttider på kronvildt, som skal imødekomme disse udfordringer. Disse lokale jagttider er som bekendt ikke trådt i kraft endnu – men jeg skal på det kraftigste opfordre til, at egnens kronvildtjægere allerede fra 1. september efterlever intensionerne i vores forslag! - Det vi lægger op til er, at jagten i brunstperioden fra 1. september til 15. oktober udelukkende drives som anstands- og pürschjagt. Derved vil vildtet blive forstyrret mindst muligt, samtidigt med at vi som jægere har den fornødne tid til at udvælge det rigtige dyr. I vores område er det vigtigt, at vi koncentrerer afskydningen på de helt unge dyr samt naturligvis høster af de helt store og gamle hjorte, opfordrer Knud Petersen og tilføjer:  - I år er det ikke lovligt at skyde kalve før 1. oktober, og det skal vi naturligvis respektere, men det står en hver vestjysk kronvildtjæger frit for kun at nedlægge helt små eller virkelig store hjorte. Jeg skal derfor på det kraftigste opfordre alle til en fornuftig og ansvarlig jagt på kronhjorte i september og selvfølgeligt resten af sæsonen, . Tilbage står kun at ønske knæk og bræk forud for årets jagtsæson, og står du og skal på kronvildtjagt så husk at læse s. 29-48 i Jægers septembernummer grundigt, før du tager af sted. Kilde Mads Flinterup En stærk kronhjort, som er mange jægeres helt store drøm at nedlægge. FOTO: STEEN AXEL HANSEN      Denne buk blev fundet efter en kontroleftersøgning, hvor hverken jæger eller schweisshundefører kunne finde skudtegn på anskudsstedet, selv om der naturligvis har været tegn på træf. Kontroleftersøgninger giver resultater På nuværende tidspunkt har schweisshundeførerne indrapporteret omkring 1.600 eftersøgninger i denne bukkejagt. Heraf 603 såkaldte kontroleftersøgninger. At dette tal for nogen kan virke overvældende er forståeligt, men mere end 450 af disse bukke er fundet forendt efter en ganske kort flugt med et godt dræbende skud, og i alt er der fundet 897 bukke. Der til kommer 356 indrapporterede forbiskud. Altså skud, hvor hundeføreren er sikker på, at der er tale om et regulært forbiskud. - Kunsten med sikkerhed at vide, at dyret, som man har skudt til, ikke er ramt, er svær – meget svær! At man som jæger ikke kan finde sikre tegn på, at dyret er ramt, er afgjort ikke det samme som, at skuddet ikke har truffet. Finder man som jæger ingen sikre tegn på træf, er det altid god jagtetik at lade tvivlen komme vildtet til gode og få det efterkontrolleret af en legitimeret schweisshundefører og hans rutinerede schweisshund, fastslår DJ’s schweisskonsulent, Mads Flinterup og forklarer, hvad der menes med en kontroleftersøgning: - Når jægerne ikke selv har konstateret sikre tegn på anskydning, det være sig fund på anskudsstedet eller entydig reaktion fra dyret i skudøjeblikket, så er det tale om en kontroleftersøgning. Sådanne kontroleftersøgninger er der indrapporteret i alt 603 af på nuværende tidspunkt. I forbindelse med disse eftersøgninger er der fundet i alt 158 bukke! Det er en helt normal procentdel. - Men det, der er endnu mere interessant, er, at 125 af disse bukke er fundet, uden at schweisshundeføreren selv har været i stand til at finde sikre tegn på, at dyret er ramt. Med en rutineret schweisshund, vil føreren kunne fornemme, om hunden har interesse for sporet eller ej. Det er med til at understrege, at man som jæger altid bør lade selv den mindste tvivl komme vildtet til gode. Samtidigt understreger det også, at det kan være ekstremt svært at finde sikre tegn på, at dyret er ramt, selv for en rutineret schweisshundeførere, siger Mads Flinterup. Schweisskonsulenten fortæller, at der til sekretariatet er kommet følgende beretning om en usædvanlig kontroleftersøgning: "Tidlig lørdag morgen rekvireres jeg til en kontroleftersøgning. Jægeren er selv usikker på, om bukken er ramt. I skuddet forsvinder den ind i nogle træer, og på det formodede anskudssted finder han ingenting. Jeg kan heller ikke selv finde noget på anskudsstedet, men hunden viser tydeligt interesse for sporet i den angivne flugtretning. Efter 300 meters remarbejde finder jeg lidt schweiss på nogle græsstrå, efter yderligere 50 meter i rem rejser bukken, og hunden slippes til hetz. Bukken bliver affanget efter små 100 meters hetz. Som billedet viser, var der tale om et skud 10 cm under det ønskede træfpunkt, men både forløb og brystben var ramt. At jægeren og jeg ikke kunne finde noget på skudstedet, og at jeg først finder sikre tegn efter 300 meter, er meget tankevækkende! Naturligvis vil der være tegn på træf på anskudsstedet, men vi kunne altså i situationen ikke finde dem. Jeg kan kun rose jægeren for at rekvirere en schweisshund for at få det kontrolleret.” - Schweisshundeførerens beretning understreger, hvor vigtigt det er at få tingene kontrolleret, for det kan være meget, meget svært at afgøre om der er træf, lyder det opfordrende fra Mads Flinterup til de danske jægere. Kilde MSJ   Link  2-3-2009 Jæger politianmeldt - skød schweisshund på eftersøgning   Schweisshund skudt under arbejde 16-01-2009 kl. 11:48 Mischa - inden dens tragiske endeligt under en eftersøgning på et stykke råvildt. PRIVATFOTO Onsdag den 14. januar 2009 vil schweisshundefører Find Pedersen, Silkeborg, aldrig glemme. Denne dag mistede han sin bedste arbejdskollega, labradoren Mischa, idet hunden under eftersøgning blev skudt af en jæger. Find Pedersen var blevet tilkaldt til eftersøgning af et anskudt rådyr, som havde skreget i skudøjeblikket. Derfor vidste hundeføreren på grund af sin store erfaring, at der var tale om et skud i enten løb eller kønsorganer. Han kontaktede politiet, fordi han havde en formodning om at skulle over på andre lodsejeres jord, og i så fald kræver loven dette. Hans meget velgående hund, den 10 år gamle labrador Mischa, som han har haft næsten 700 positive eftersøgninger med, gik i gang på sin sædvanlige effektive måde og trak af sted med sin fører. Over først ét skel, siden over et andet skel gik det. Flere steder fandt Find Pedersen spor efter dyret, og da han kun kunne finde aftryk af tre klove, kunne han konkludere, at der var tale om en anskydning i det ene løb. Fra en nærliggende ejendom startede en voldsom gøen. Det var tre gravhunde, som ikke var tilfredse med forstyrrelsen. Husejeren stod udenfor, og da Find Pedersen var tæt på ham, gik han op for at forklare sit ærinde, og satte derefter atter Mischa i gang. Nu viste det sig, at dyret var gået tilbage mod udgangspunktet, og i noget buskads sprang dyret op fra sit sårleje. Find Pedersen slap straks Mischa, så hun kunne udføre hetz (løbe dyret ind og trække det ned, red.), hvilket den erfarne hund med succes havde gjort mange gange. Rådyret satte kurs op forbi den nærliggende ejendom, og Find Pedersen fulgte med, så godt han kunne. Mischa var udstyret med GPS-pejl, og han kunne se, hvordan hun var langt fra ham, til slut cirka 500 meter. Pludselig lød der et skud. Find Pedersen tænkte først, at det var godt, at en eller anden jæger havde fået gjort en ende på dyrets lidelser. Så faldt nok et skud. Og et tredje skud og et fjerde skud. Hundeføreren følte et voldsom ubehag ved de mange skud. Det var som om han anede, at noget var galt oven på sådan en kanonade. Da han – pustende efter sin voldsomme spurt – nåede frem, mødte han den mand, han kort tid forinden havde talt med. Han kom gående med en riffel i hånden, og sagde ved synet af Find Pedersen: ”Jeg har skudt din hund!”. Chokeret løb Find Pedersen frem. - Min første tanke var, at nu gjaldt det bare om at komme hurtigt af sted til dyrlægen. Men da jeg kom hen til Mischa, kunne jeg med det samme se, at det ikke nyttede noget. Hun var truffet bagerst i kroppen, og hele maven og hoftepartiet var åbnet op. Hun lå bare stille på siden og kiggede op på mig, fortæller Find Pedersen om den grufulde stund. Hundeføreren bad jægeren, som var fulgt bagefter ham, om at aflive hunden for ham. Men jægeren havde tømt sin riffel, og havde ikke flere patroner med. - Så måtte jeg selv gøre det færdig med min eftersøgningsriffel, beretter Find Pedersen med tyk stemme. Hvordan i al verden kunne det gå så galt? Ja, jægeren forklarede til Find Pedersen, at han havde set dyret komme springende med forløbet dinglende, og at han derfor straks var løbet ind i huset efter sin riffel. Da han kom ud i terrænet, hørte han dyret skrige fra noget buskads i en gammel mergelgrav. Han kunne se noget bevæge sig i buskene, og skød derefter. Find Pedersens kone er lige så rystet som han over det skete. Og dog trods alt en smule lettet, fortæller han. - Hun sagde til mig, at det lige så godt kunne have været mig, der var blevet skudt. Når Mischa har trukket et dyr ned, er det ofte sket, at jeg er nået frem og har brugt min kniv til at affange dyret med. Så jeg kunne sagtens have siddet oven på dyret, da jægeren skød, siger Find Pedersen. – At han kan finde på at skyde på noget, han ikke klart kan se, hvad er, vil jeg aldrig forstå. Og at han hører dyret skrige, skal netop fortælle ham, at hunden med megen stor sandsynlighed har fat i den. Et rådyr skriger aldrig, undtagen af angst, for eksempel hvis en hund har fat i det. Mads Flinterup er leder af sekretariatet for schweisshundene. Han kan ikke erindre i nyere tid, at en dansk schweisshund er omkommet på grund af skud. - Det sker desværre næsten hvert år, at schweisshunde bliver påkørt og nogle gange også dræbt under udførelse af deres arbejde. Men et tilfælde som dette – at en jæger skyder en schweisshund på arbejde – er heldigvis ganske usædvanligt.Kilde Max Steinar   Flere bukkejægere ringede efter en schweisshund i den forgangne sæson Ny rekord i antal eftersøgninger 02-01-2009 kl. 08:00 ”Schweissrapport – Sæsonen 2007/08” er nu udkommet. Rapporten beskriver de opgaver, som landets 171 legitimerede hundeførere udførte i sæsonen. - Der er stadigt store forskelle på, hvor meget de legitimerede hundeførere bruges i de forskellige egne af landet. For første gang nogensinde er det ikke det tidligere Ringkøbing Amt, hvor hundeførerne eftersøger mest i forhold til udbyttet. I det tidligere Ringkøbing Amt eftersøger de ”kun” 10 % af det samlede hjortevildtudbytte, mens hundeførerne i det tidligere Ribe Amt nu er oppe på 11 %. I den anden ende af skalaen ligger øerne, Fyns og Bornholms samt det tidligere Vestsjællands Amt med kun fire % af udbyttet, fortæller DJ’s schweisskonsulent Mads Flinterup og følger op: - For at belyse disse regionale forskelle er der i rapporten lavet en sammenlignende analyse af forholdene i tre velafgrænsede områder: Thy-Hanherred, Djursland og Lolland-Falster. Resultaterne bør skabe debat og eftertanke. - For de øvrige (tidligere) amter er tendensen klar. Der er langt flere eftersøgninger pr. stk. nedlagt klovbærende vildt i Jylland end på øerne. På Fyn eftersøges der stadigt mindst. Her foregår der kun tre eftersøgninger på råvildt pr. 100 nedlagte ditto. I Vestjylland (de tidligere Ribe og Ringkøbing amter) eftersøger de legitimerede hundeførere tre gange så meget råvildt! I det hele taget er Vestjylland det sted i landet, hvor schweissregistret tilsyneladende har bedst fat, her er mere end én eftersøgning pr. 10 stk. nedlagt klovbærende vildt, oplyser schweisskonsulenten. Markant stigning i antal jagteftersøgninger Figur 8 i rapporten viser udviklingen (indekseret) i jagteftersøgninger fra jagtsæsonen 2000/01 til 2007/08. Eftersøgningerne er inddelt i fem kategorier: Dåvildt, kronvildt, bukkejagt, råvildt med hagl og efterårsråvildt med kugle/pil. Totalt set er jagteftersøgninger gået frem med ca. 80 % på syv år til 8.511. De tre kategorier af råvildteftersøgninger følger denne udvikling nøje. Stigningen er mindst ved eftersøgninger i forårsbukkejagten, hvor antallet kun er steget med 45 %. Efterårsråvildt, hvad enten det er nedlagt med hagl eller kugle (pil), er steget med 93 %. - Det kan tolkes derhen, at jægerne længe har brugt schweisshundeførerne til at få eftersøgt deres forårsbukke, hvorimod der ikke er eller har været tradition for at anvende schweisshundene lige så ofte i forbindelse med efterårsjagterne på råvildt. Eftersøgninger på kronvildt er steget 166 %, og eftersøgninger på dåvildt er steget med 222 % i perioden. Den procentuelle stigning er således størst for de store hjortevildtarter, og den er nærmest eksploderet siden jagtsæsonen 2003/04. - Dette kan hænge sammen med, at Vildtforvaltningsrådet nedsatte regionale hjortevildtgrupper i sommeren 2004. Disse grupper har primært til formål at sikre mere etisk jagt på det store hjortevildt, herunder at sikre at alle afgivne skud til de store hjortevildtarter bliver efterprøvet med en schweisshund. Det kan se ud til, at disse grupper har haft held til at udbrede dette kendskab i praksis. Når det er sagt, er den hyppigste overtrædelse af de etiske regler for hjortevildtjagt, som grupperne indberetter til Vildtforvaltningsrådet: ”Manglende kontroleftersøgninger af påskudt vildt”. Der er tilsyneladende stadigt et potentiale for yderligere eftersøgninger på kron- og dåvildt. Flere eftersøgninger ej problematisk Stigningen i jagteftersøgninger udlægges af udenforstående ofte som problematisk, og som et udtryk for at jægerne er blevet ringere skydende. Det er ikke korrekt. Der er ikke lighedstegn mellem en eftersøgning og en anskydning. Der kan være flere årsager til, at en jæger ønsker assistance: • Entydige tegn på at dyret er anskudt. • Entydige tegn på at dyret er ramt, men som jæger føler man sig utryg ved situationen. • Dyret kan være set løbe over til naboen, hvor man ikke selv må færdes. • Der er ingen tegn på, at dyret er ramt, men man ønsker det kontrolleret af en schweisshund. - Den klassiske eftersøgning relaterer sig til de to førstnævnte tilfælde. Men det er langt fra i alle disse tilfælde, hvor der vitterligt er tale om anskydninger. I løbet af eftersøgningssæsonen var der tale om bladskud 1.144 gange af de tilfælde, hvor schweisshundeførerne var rekvireret til at eftersøge. Dertil kommer et lignede antal lever-/waidskud, hvor dyret er truffet lige bag mellemgulvet og ligger forendt inden for kort afstand, siger Mads Flinterup og fortsætter: - Stigningen i eftersøgningsmængden er udtryk for en øget jagtetisk bevidsthed hos jægerne. At jægerne rekvirerer hjælp til flere og flere eftersøgninger ses også som en nedgang i succesraten. I sæsonen 2007/08 var ”kun” 50 % af eftersøgningerne positive. Det er en naturlig konsekvens af, at jægerne nu flere steder hellere ringer en gang for meget end én for lidt. Men det betyder også, at hundeførerne kommer ud til flere og flere opgaver, hvor dyret ikke kan findes selv af den bedste schweisshund – typisk på grund af forbiskud. Plads til forbedring Selv om jægerne godt kan bryste sig af at være blevet mere ansvarlige, vokser træerne ikke ind i himlen. Der er stadigt anskudt vildt, som ikke eftersøges kvalificeret. - Desværre har jægerne stadig en slem tendens til lige at skulle lede selv, før schweisshundeføreren rekvireres. Således havde jægerne i 35 % (2.951) af tilfældene, eventuelt sammen med egne hunde, forsøgt selv at finde dyret, inden schweisshundeførerne kommer på opgaven. Der er intet forgjort i selv at finde det vildt, man har skudt, når der er klare beviser på et direkte dræbende skud. Men indikerer situationen, at dyret ikke er forendt, så gør man langt mere skade end gavn ved selv at begynde at lede. Når man leder selv, risikerer man at rejse dyret og derved skræmme det unødigt væk. Herved vanskeliggøres eftersøgningen, så hundeføreren skal bruge mere tid på at løse opgaven, og i værste fald kan dyret slet ikke findes! Trafikeftersøgninger Rapporten viser, at antallet af trafikeftersøgninger var på hele 4.327. Det er ny rekord. Stigningen var størst i Sønderjylland, hvor der var 60 % flere trafikeftersøgninger end året før. Kun i hovedstadsområdet oplevede man et fald i antallet af trafikeftersøgninger. Rapporten viser også, at det for de store hjortevildtarter er hjortene, der oftest påkøres. Derimod er det typisk råerne, der påkøres, når det er råvildt, der kommer på tværs i trafikken. Af rapporten fremgår det dog, at dette muligvis skyldes, at der er tre-fire gange så mange råer som bukke i råvildtbestanden. MSJ Rapporten kan gratis rekvireres hos Schweiss-sekretariatet på e-mail: info@schweiss.dk eller tlf.: 88 88 75 00. Du kan også downloade rapporten ved at klikke her   Fotograf Robert Hæ www.rhfoto.dk. Copyright © 2007 Mange indberetninger og rekordudbytte for flere arter I de senere år har mange jægere undladt at indberette deres vildtudbytte. I et forsøg på at rette op på dette blev der udsendt en ”rykker” til de jægere, som ikke i første omgang havde indberettet vildtudbytte for sæsonen 2007/08. Rykkeren blev udsendt af Skov- og Naturstyrelsen (SNS), som er ansvarlig for administrationen af jagttegnssystemet, herunder modtagelse af jægernes lovpligtige indberetninger af vildtudbytte. - I jagtsæsonen 2007/08 var der i alt 165.000 personer, der havde jagttegn. Ved en opgørelse i august 2008 viste det sig, at 63.500 danske jægere ikke havde indberettet vildtudbytte. De fik efterfølgende tilsendt en rykker fra SNS. I alt 40.000 reagerede på rykkeren, så den samlede indberetningsrate nåede op på 84 %. Den høje indberetningsrate betyder, at der for sæsonen 2007/08 ”kun” skal korrigeres for manglende indberetninger fra ca. 25.000 jægere, hvilket er et lille antal i forhold til de foregående seks sæsoner. Det betyder endvidere – alt andet lige – at det totale vildtudbytte i sæsonen 2007/08 kan beregnes med større sikkerhed end i de foregående sæsoner, fortæller vildtbiolog Tommy Asferg, DMU. Uændret samlet udbytte Det samlede vildtudbytte i jagtsæsonen 2007/08 blev 2,3 mio., hvilket stort set er det samme som i den foregående sæson. For de fleste vildtarter er der også kun sket ganske små ændringer. Der er således kun anledning til at kommentere udbyttet for ganske få arter. Lidt mere hjortevildt og færre kaniner Udbyttet af krondyr og af rådyr steg ganske lidt i forhold til forrige sæson, men for begge arter gælder, at udbyttet i 2007/08 er det højeste, der er registreret siden den landsdækkende registrering af vildtudbytte begyndte i 1941. Udbyttet af de to arter blev henholdsvis 4.400 og 113.700. Stigningen i rådyrudbyttet skete især i den nordlige del af Jylland, mens det fortsat falder på Fyn, hvor udbyttet blev 7.400, hvilket er en halvering i forhold til niveauet omkring årtusindskiftet. Denne tendens stemmer således godt overens med den nedgang, som mange jægere har konstateret i lokale bestande på Fyn. Udbyttet af kaniner faldt fra 6.300 til 5.400, hvilket procentvis er en stor tilbagegang. Faldet skete især på Bornholm (70 %), men også de sønderjyske udbytter var vigende. Det er også værd at bemærke, at det samlede udbytte af harer var uændret i forhold til sidste år. Udbyttet af ræve er uændret på landsplan, men faldende på Sjælland, uden tvivl på grund af skab. Stor nedgang i udbyttet af duer Jagtudbyttet af ringduer og af tyrkerduer er halveret i løbet af de to seneste sæsoner. - Fra og med jagtsæsonen 2007/08 måtte ringduer først jages fra 1. oktober og ikke som tidligere fra 1. september. Det var derfor forventet, at udbyttet ville falde, og det gjorde det da også med hele 39 %, svarende til et fald fra 282.100 til 172.300 nedlagte ringduer. Udbyttet faldt markant over hele landet, mest i Jylland (49 %) og lidt mindre på Øerne (36 %). Langt størstedelen af det samlede udbytte nedlægges fortsat på øerne (79 %), Forklarer Tommy Asferg. Udbyttet af tyrkerduer faldt fra 4.800 til 3.600, og det kan ligeledes forklares med en afkortning af jagttiden, idet tyrkerduen fra og med 2007 først må jages fra 1. november og ikke som tidligere fra 1. oktober. Ny bundrekord for agerhøns Udbyttet af agerhøns fortsatte den faldende tendens og er med 20.700 nede på et rekordlavt niveau. Den faldende tendens kan godt være udtryk for, at stadig flere jægere helt eller delvis undlader at jage agerhøns, men det vides ikke med sikkerhed, om det også afspejler en fortsat tilbagegang i bestanden. Også udbyttet af råger faldt markant over hele landet, fra 110.900 til 91.700, men relativt dobbelt så meget på øerne (25 %) som i Jylland (12 %). Rekordudbytte af skovsnepper Der var dog også enkelte fugle med markant stigende udbytte i forhold til den foregående sæson. F.eks. steg udbyttet af blishøns fra 16.500 til 20.600, dvs. 25 %, mest på øerne, hvor også langt størstedelen af udbyttet (85 %) nedlægges. Udbyttet af skovsnepper steg til et rekordhøjt antal på 49.000. Der var dog kun en stigning i Jylland (17 %), hvor størstedelen af det samlede skovsneppeudbytte nedlægges, mens udbyttet på øerne faldt med seks %. Skovsneppens yngleresultat var under middel i 2007, men jagttiden for arten blev forlænget fra og med sæsonen 2004/05 (fra 1/10-31/12 til 1/10-15/1), og det kan sammen med milde vintre være forklaringen på det høje udbytte i det seneste par sæsoner, mener Tommy Asferg.MSJ Fotograf Robert Hæ www rhfoto.dk. Copyright © 2007 29-8-2008 Flere bukkejægere ringede efter en schweisshund i den forgangne sæson Den nyligt overståede bukkejagt blev den hidtil travleste for landets schweisshundeførere, viser en helt ny statistik fra Schweissregistret. På landsplan er antallet af eftersøgninger steget med 20 % i forhold til 2007, mens stigningen er på 5 % i forhold til 2006, der hidtil har været rekordår hvad angår antallet af eftersøgninger. Mads Flinterup fra Schweissregistrets sekretariat forklarer noget af stigningen med det gode vejr.- Det har givetvis betydet, af flere jægere har været på bukkejagt i år, end det var tilfældet i den regnvåde sæson sidste år, men stigningen i forhold til 2006 skyldes formentlig øget ansvarlighed fra jægerne, siger Mads Flinterup og fortsætter: - Bukkejægerne på Fyn, Vestsjælland og Bornholm er blevet bedre til at tilkalde en schweisshundefører. På Fyn er eftersøgningstallet steget med 36 %, på Vestsjælland med 34 % og på Bornholm er eftersøgningtallet stegt med over 100 %. I Jylland har schweissregistret konstateret den største stigning i det vestjyske, hvor der blev foretaget 29 % flere eftersøgninger i de tidligere Ribe og Ringkøbing Amter, mens det tidligere Århus Amt kun har oplevet en stigning på 3 %.I alt foretog landets 164 legitimerede schweisshundeførere 3.887 eftersøgninger i forbindelse med bukkejagt i 2008. Kilde DJ/-HUS   Privatfoto Schweisshundeførerne venter blot på, du ringer … Bukkejagten er inde i den tredje uge og mange jægere har haft fantastiske oplevelser, og mange bukke er blevet nedlagt. Schweisshundeførerne har også haft mange gode oplevelser, og glæden ved at kunne bruge de færdigheder, som man har trænet på hele vinteren og foråret til at hjælpe jægere i nød, er virkelig stor, fortæller DJ’s schweisskonsulent, Mads Flinterup. - Derfor er det også desto mere smerteligt, når man som schweisshundefører bliver bekendt med, at ikke alle jægere tager lige forsvarligt hånd om eftersøgningerne! En schweisshundefører fra Østjylland blev i slutningen af bukkejagtens første uge kontaktet af en landmand, som havde set en buk, der opførte sig mærkeligt i hveden. Schweisshundeføreren kommer til stedet, og hunden tager villigt sporet op, hvor landmanden anviser det. Efter et kort remarbejde tager hunden bukken i dens sæde. Som billedet viser, havde bukken en relativ frisk forløbsanskydning. Blodet på bladet kommer ifølge Flinterup fra affangningen af bukken. - Ingen legitimeret hundefører har haft en eftersøgning i området i denne bukkejagt! Derfor er denne buk ikke kun blevet offer for voldsomme smerter, men også for en jagtlovsovertrædelse. Derfor kan vi kun minde om, at hvis der er tegn på anskydning, og dyret ikke er fundet inden for seks dagtimer, skal en legitimeret schweisshundefører kontaktes. Det er ikke nok at bruge en tilfældig hund – heller ikke selv om ejeren siger den er nok så god, fastslår schweisskonsulenten og tilføjer, at man i det hele taget ved den mindste tvivl ved en skudafgivelse bør kontakte en schweisshundefører og få vished. At rekvirere en legitimeret schweisshundefører giver ikke en garanti for, at bukken findes, men det er en garanti for, at dyret er eftersøgt på bedst mulig måde. Og det skylder vi jægere i den grad vildtet og jagten som helhed. Kilde/MSJ   Pas på strejfende hunde! 21-05-2008 Råen fra Blåkrog var bogstaveligt talt blevet ædt levende bagfra efter en udmarvende kamp. Men den var stadig levende, da den blev fundet. FOTO:TORKILD ELNEFF Den drægtige rå fra Åbøl havde ikke en chance mod to strejfende hunde. FOTO: THORE GRØNDAHL.   De to jægere havde placeret sig i hvert sit område, og aftalt at mødes efter jagten. Der gik imidlertid meget ikke lang tid før Thore Grøndahl blev ringet op af kammeraten, der kunne berette, at to løse hunde var kommet ind i området, hvor han sad på anstand. Her fik de jaget en drægtig rå op, og var forsvundet ud af jægerens synsvidde. Kort efter hørtes råens klageskrig. Sammen gik de to jægere i den retning, hvor råen sidst var blevet hørt. Her fandt de efter kort tids eftersøgning det højdrægtige dyr forendt. Det havde ikke haft en chance mod de to samarbejdende hunde, der havde bidt det ihjel. - Der var tale om en ruhår og en golden retriever, det vil sige to store, hurtige hunde. Hundene er set adskillige gange i området gennem de seneste tre år. Jeg har også selv mødt dem en gang tidligere, hvor de jagede en hare, fortæller Thore Grøndahl, der samme morgen advarede nabojægerne i området og meldte morgenens hændelse til politiet. Hvor de to hunde stammer fra, er der ingen, der ved. Men morgenens dramatiske hændelse har gjort det klart for jægerne i området, hvor effektive de løse hunde har været. - Dermed er der også givet en forklaring på, hvorfor der gennem de seneste år kun er set ganske få stykker råvildt i området, på trods af, at der er gennemført omfattende vildtpleje, fortæller Thore Grøndahl, der mener, at det er vigtigt, at historien kommer ud, således at også andre jægere kan blive opmærksomme på den risiko, der indebærer, at løse hunde strejfer rundt. En tilsvarende oplevelse havde schweisshundefører Torkild Elneff om aftenen den 19. maj, hvor han blev ringet op af en jæger, der havde fundet en skambidt, men stadig levende, gammelrå på stranden ved Blåkrog ved Varnæs. Dyret var bogstaveligt talt blevet ædt levende bagfra efter en hård kamp for livet - ved brækningen efterfølgende kunne schweisshundeføreren fastslå, at leveren og andre indre organer var knust af de mange bid, som dyret havde fået.  Der var ikke lam i råen, men til gengæld mælk i yveret, hvilket betyder, at den har sat lam et sted i området for ganske nylig. Disse lam vil gå en ynkelig død i møde. Jeg bliver så harm ved at se sådan noget, lyder det med eftertryk fra Torkild Elneff. - Jeg er selv schweisshundefører, og slipper selv mine hunde under eftersøgning, men det er for at udfri et anskudt eller påkørt dyr fra yderligere pinsler. Schweisshunden kan tage et anskudt dyr hurtigt og effektivt, og jeg er selv i nærheden og har kontrol over situationen. I det aktuelle tilfælde har kampen mellem hund og dyr derimod tydeligvis stået på længe, og ejeren har på ingen måde haft kontrol over sin hund, der sikkert har strejfet rundt på egen hånd, lyder det videre.  I tilfældet fra Blåkrog samler mistanken sig om en sort krydsning mellem en labrador og en rottweiler, som flere jægere har set strejfende i området sidste år.  At der samtidig i weekenden også fra Rømø er meldt om problemer med løse hunde, der har skambidt nogle får på øen, siger noget om, hvor udbredt problemet tilsyneladende er. I alle tre tilfælde er sagen meldt til politiet, og hvad angår de to tilfælde med råvildt, overvejer de lokale jægere desuden at gøre brug af mark- og vejfredslovens § 14. Stk. 2., der under særlige forhold gør det lovligt at aflive strejfende hunde, hvis ejeren forinden er advaret. Problemet med løse hunde i naturen har ifølge Skov- og Naturstyrelsen været stigende gennem de seneste år, på trods af, at der nu findes mere end 150 indhegnede hundeskove rundt omkring i landet, hvor det er tilladt at lufte hunden uden snor.   Fakta om brug af skydetårne og -stiger Husk de nye regler for brug af skydetårne og -stiger. FOTO: KENT HUSTED Dato: 08/05-2008 Inden du går i højden og sætter dig i et skydetårn eller en skydestige, er der en række forhold, som du skal være opmærksom på for at følge reglerne i kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. I majnummeret af Jæger 2006, side 110, er reglerne om brug af skydetårne og -stiger grundigt beskrevet. Der er dog siden sket få ændringer i forhold til de beskrevne regler i artiklen fra 2006. De kan læses i Jægers majnummer 2008, side 11, eller du kan se dem her: - De få ændringer, som er sket i forbindelse med skydetårne og -stiger, siden vi sidste gang skrev om emnet, er, at skydetårne nu må have platforme med sider, som er op til 110 cm høje (mod tidligere 85 cm) samt at skydestiger nu må stå i træ- og buskbevoksninger (mod tidligere kun træbevoksninger). Endvidere er det som noget nyt indføjet i § 12, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om vildtskader, at ræve må reguleres med riffel fra skydetårne og -stiger, som opfylder ovennævnte betingelser. Det betyder bl.a., at rævehvalpe nu må reguleres med riffel fra skydetårne og -stiger i perioden 16. juni til 31. august, samt at ræve må reguleres fra tårne og stiger i februar i egne, hvor rævene volder skade på den øvrige fauna, fortæller Niels Henrik Simonsen, DJ Kalø. - Jagtlovgivningen forholder sig alene til tårne og stiger, som skal anvendes til jagt (eller regulering). Såfremt et tårn eller en stige kun bruges i anden sammenhæng f.eks. til observation/fuglekiggeri o.l., er de ikke omfattet af jagtlovgivningen, men af evt. anden lovgivning f.eks. planlovens krav om byggetilladelse. Der bliver først tale om ulovlig jagt, når man medbringende et skydevåben tager første skridt op ad stigen på et tårn eller en stige, som ikke opfylder jagtlovgivningens bestemmelser, siger Niels Henrik Simonsen. Yderligere information Du kan finde lovteksten om skydetårne og -stiger i kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber her.Kilde/MSJ   Uden tilladelse fra naboen gå det ikke med denne placering af skydestigen. Se venligst gældende regler klik på ovenstående billede   Knæk og bræk til bukkejægerne Danmarks Jægerforbund ønsker alle jægere knæk og bræk i den kommende bukkejagt. - Hvis det ikke helt går med skydningen, som du håber på, så husk at landets legitimerede schweisshundeførere har trænet hele vinteren og foråret netop for at være klar til at hjælpe dig, siger schweisskonsulent Mads Flinterup og giver her fire gode råd, hvis bukken ikke ligger forendt som ventet: 1. Marker, hvor dyret var i skudøjeblikket, og hvorfra du skød. 2. Lad være med at rode rundt, hvor du sidst så dyret. Et stykke råvildt vil ofte sidde ganske tæt på anskudsstedet og kan let skræmmes væk, hvis det forstyrres. Derved vanskeliggøres eftersøgningen unødigt. 3. Kontakt den nærmeste schweisshundefører hurtigt muligt – derved kan han bedst muligt planlægge eftersøgningen, så sandsynligheden for at dyret bliver fundet maksimeres. Det er vigtigt at forstå, at tålmodighed belønner sig. Ingen vil gøre mere end schweisshundeføreren for at finde din buk, men hundeføreren må have ro til at planlægge det hele bedst muligt. Specielt i starten af bukkejagten er der run på hundeførerne. 4. Fortæl schweisshundeføreren alt! De ting, som kan forekomme ubetydelige, kan være brikken, der får det hele til at falde på plads. - Der er absolut ingen skam i at rekvirere en schweisshundefører. En jægers kvalitet kan ikke vurderes på, hvorledes hans skud sidder, men snarere på hvordan han tackler en eventuel anskydning. En ansvarsfuld jæger tøver ikke med at rekvirere en schweisshundefører, slutter Flinterup.   Ulige 30-ender nedlagt med hagl En jæger fra Mecklenborg-Vorpommern i Tyskland fik sit livs trofæ, men ikke på den måde, han havde ønsket sig. Hjorten, der er den hidtil største, der er nedlagt i delstaten, blev nemlig ved et uheld nedlagt med hagl, og på grund af en yderst mangelfuld eftersøgning først ved et tilfælde fundet 10 dage senere. Sagen tog sin begyndelse, da den 69-årige jæger en aften i september sidste år satte sig på anstand i et skydetårn, der var placeret i kanten af en stor majsmark. Han håbede på at nedlægge et af de vildsvin, der forårsagede store vildtskader i majsen. Da han vidste, at der også var en del mårhunde i området, havde han taget sin drilling med, og ladet haglløbene med grove, 8,4 millimeter hagl, også kendt som svaneknopper. Da hjorten uventet trådte frem 70 meter ude, rev han drillingen op, fandt bladet, og afgav skud - uden at sikre sig, at det var det rigtige løb, han fyrede af. Først da han efterfølgende knækkede våbnet, fandt han ud af, at det var et af haglløbene, han havde skudt af. Han eftersøgte dyret uden hund, men fandt ingen schweiss, og regnede derfor med, at skuddet var gået forbi. Det var det imidlertid ikke. 10 dage senere, da majsmarken blev høstet, dukkede kadaveret af den imponerende hjort med det 13 kilo tunge gevir imidlertid frem. Det havde hele tiden ligger blot 120 meter fra skudstedet! Det fik den 69-årige jæger til at melde sig selv til politiet og modtage en berettiget bøde på hvad der svarer til knap 3.000 kroner. Sagen er imidlertid først for alvor kommet frem i år, hvor det store trofæ, der efterfølgende er blevet opmålt til 249,75 point, og dermed er en af de absolut største hjorte, der nogensinde er nedlagt i Tyskland, blev fremvist på det obligatoriske trofæskue. Efterfølgende har der været en omfattende debat i jægerkredse og en voldsom fordømmelse af jægeren, der både har udvist lemfældig omgang med sit våben og i forhold til eftersøgningen af det påskudte stykke vildt, som der åbenlyst burde have været sat en schweisshund på. - Jeg synes, at historien er yderst relevant, også i dansk sammenhæng. Den understreger netop det vigtige i at lade tvivlen komme vildtet til gode, og rekvirere en godkendt schweisshund hver gang. Historien dokumenterer, at man skal betragte vildtet som ramt, indtil det modsatte er bevist, og ringe efter en legitimeret schweisshundefører, siger Danmarks Jægerforbunds schweisskonsulent, Mads Flinterup, i en kommentar til sagen. Denne problematik kender han også herhjemme fra. Han har selv fra den forgangne jagtsæson kendskab til, at der alene på Djursland flere steder er fundet flere krondyr som faldvildt i skovene, der tydeligvis var dræbt af skud. Det er alle sammen dyr, som han ved, ikke har været eftersøgt af nogen legitimeret schweisshundefører. Mads Flinterup peger desuden på et andet element i den tragiske historie fra Tyskland: - Historien viser helt tydeligt, at man skal være meget varsom med kombinationsvåben. Selv har jeg ikke haft lignende episoder, men fra mine vestjyske kolleger ved jeg, at det forekommer, at det bliver haglløbet og ikke kugleløbet, der går efter kronvildt. Man kan jo så kun frygte, hvor ofte det er kuglen i stedet for hagl, der kommer efter sneppen, pointerer han. Kilde/Hans Kristensen   Eftersøgningssæsonen 2007/08 Eftersøgningssæsonen 2007/08 blev igen en rekordsæson for Schweissregistret med næsten 13.000 eftersøgninger på landsplan, hvilket er en fremgang på 12 % i forhold til den tidligere rekordsæ-son 2006/07. - Bukkejagten 2007 gav et mindre fald på 9 % i forhold til 2006, hvilken formentligt skyldes det våde vejr m.v. Men som tidligere beskrevet gav 2007 en voldsom stigning på 21 % i antallet af trafikeftersøgninger, fortæller schweisskonsulent Mads Flinterup. - Stigningen har dog været størst i efterårsjagtsæsonen 2007/08. Her steg eftersøgningsandelen med 22 %, hvilket er særdeles glædeligt. Som det bl.a. blev beskrevet i Schweiss-rapporten 2006/07, har der altid været en tendens til, at jægerne er bedre til at rekvirere en schweisshund i bukkejagten end om efteråret. Med den aktuelle stigning vil denne tendens forhåbentlig blive mindre, fortsætter Flinterup. Stigningen i antal eftersøgninger er størst i Jylland og på Bornholm, hvorimod områderne Vest- og Sydsjælland rent faktisk er gået tilbage i antal jagteftersøgninger. Stigningen har dog været størst i det tidligere Ringkøbing Amt, hvor mængden af efterårsjagteftersøgninger er steget med hel 33 %! Det paradoksale i dette er, at vestjyderne i Ringkøbing Amt, i forvejen altid har eftersøgt mest i forhold til udbyttet. I jagtsæsonen 2005/06 blev 10 % af det samlede hjortevildtudbytte eftersøgt i dette område, men siden da er jagteftersøgningsmængden, som figuren viser, fortsat steget. - Det skal understreges, at stigningen i eftersøgninger ikke afspejler dårligere moral blandt jægerne, men derimod, at i hvert fald mange jyske jægere, lever efter devisen: Dyret er ramt, indtil det modsatte er bevist af en legitimeret schweisshundefører, siger Mads Flinterup. Han bakkes op af schweisskoordinator John Pedersen, Ringkøbing Amt, der peger på, at den historiske store interesse for hundearbejde i regionen er medvirkende årsag til, at jægerne helt naturligt kontakter en schweisshundefører, hvis de er de mindste i tvivl ved en skudafgivelse. – De kender jo hinanden og er trygge ved at ringe efter en hund; der kommer ikke en ukendt person ud, som i værste fald begynder at moralisere. John Pedersen peger også på, at mange statsskovdistrikter, jagtforeninger og private selskaber inden jagterne booker schweisshundeførere som en helt naturlig del af jagttilrettelæggelsen. Og her er devisen ganske rigtig – alle dyr, der skydes efter, bliver eftersøgt. - Denne indstilling, tror jeg, mange af jægerne tager med sig til deres egne jagter og derved bliver der eftersøgt mange dyr i dette område, siger John Pedersen. Det store antal eftersøgninger i det gamle Ringkøbing Amt kan også tilskrives to andre faktorer. - For det første er vores område godt dækket af schweisshunde til sammenligning med f.eks. Vest- og sydsjælland, hvor der er noget længere mellem schweisshundene, hvis man ser på antal hunde i forhold til antal nedlagte stykker hjortevildt. For det andet skydes der meget kronvildt i vores område, som nemt kan gå et stykke selv med en perfekt kugle. Kan jægeren ikke finde dyret, ja så kontakter vedkommende en schweisshund og udløser derved endnu en eftersøgning, slutter John Pedersen. Kilde/MSJ   Tålmodighed er en dyd! Når man har brug for hjælp fra en schweisshundefører, bør man have forståelse for at denne ikke nødvendigvis kan indfinde sigså hurtigt som ønsket. Som det kan læses i schweissudvalgets adfærdskodeks for schweisshunde-førere, kan man som jæger med rette forvente parathed og servicemindedhed af de legitimerede schweisshunde-førere. Men når det er sagt, skal man som jæger også have en forståelse for, at schweisshunde-førere er jægere med job og familie. Desværre har de første knap tre uger af efterårets jagtsæson vist, at ikke alle jægere er lige lette at tilfredsstille, hvad angår udrykningshastighed. Når jagtsituationen tilsiger, at der er behov for en schweisshundefører, er det vigtigt at få kontaktet denne så hurtigt, det kan lade sig gøre. Derved får hundeføreren mest mulig tid til at planlægge eftersøgningen bedst muligt for alle parter. Mange gange er det en fordel, hvis det dyr, der skal eftersøges, ”får lov” at sidde nogle timer, førend eftersøgningen påbegyndes. Derved kan vildtet nå at få sårfeber og blive yderligere svækket efter anskydningen (eller påkørslen). Et dyr, som er svækket af blodtab m.v., er alt andet lige lettere for hunden at hetze. Det er ikke usædvanligt, at schweisshundeføreren, i det øjeblik vedkommende kontaktes, er optaget eksempelvis af en anden eftersøgning, men udmærket kan være til rådighed et par timer senere. I den situation er der kun at udvise passende tålmodighed og vente på den professionelle hjælp. Schweisshundeførerne er lokalt gode til at dække hinanden ind, og de ved som regel, hvem af deres kolleger der er til rådighed på dagen. Bliver man som jæger af schweisshundeføreren henvist til en anden schweisshundefører, skal man blot tage dette som et udtryk for god service; nemlig at man bliver hjulpet bedst muligt i den konkrete situation   Læg en besked! I løbet af en jagtsæson hører man historier om rekvirenter, som har ringet forgæves til en eller flere schweisshundeførere. Der kan være mange forklaringer på det opstår. Først og fremmest skal man erindre, at schweisshundeførere også er jægere og familiemennesker. Det vil sige, at fra tid til anden kan det hænde, at han er på jagt, ude at købe ind eller sidder og fejre ”Tante Olga’s” runde fødselsdag – alle situationer hvor det måske ikke er lige belejliget at besvare opkaldet med det samme, eller situationer hvor man ikke er opmærksom på at telefonen ringer. Det sker også, at schweisshundeføreren er i gang med en eftersøgning for en anden rekvirent. Mange eftersøgninger foregår steder, hvor mobildækningen er ringe. Det er heller ikke altid lige let at høre mobilen ringe, når man også skal koncentrere sig om hundens arbejde m.v. Det kan også ske, at telefonen er regulært optaget, fordi hundeføreren er ved at orientere sin kone om at eftersøgningen trækker ud etc. I det hele taget er der mange gode grunde til at en schweisshundefører ikke altid kan tage telefonen indenfor 10 sekunder. De fleste mobilabonnementer slår direkte på telefonsvare, hvis der ingen dækning er til telefonen, eller hvis telefonen er optaget. Et godt råd er derfor altid at efterlade en besked på schweisshundeførerens telefonsvare, så kan han ringe tilbage, så snart han har mulighed for det. Det betyder ikke, at man som rekvirent skal stoppe forsøget på at få fat i en schweisshundefører, men den schweisshundefører som har fået telefonsvarebeskeden har efterfølgende mulighed for at vende tilbage og selv assistere rekvirenten eller hjælpe med at finde en anden schweisshundefører. Dækningen af schweisshundeførere over hele landet er så god, at ingen rekvirent kan gå forgæves efter en schweisshundfører, men det er ofte vigtigt at have bare ½ times tålmodighed.   Alle jægere kan få behov for en schweisshund! At tilkalde en schweisshundefører, når det er påkrævet, gør ikke én til en ringere jæger – tværtimod! Der er ikke lighedstegn mellem en eftersøgning og en anskydning! Typisk er hver fjerde eftersøgning en situation, hvor vildtet ligger umiddelbart forendt med en god kugle. Er man det mindste i tvivl, så ring til en schweisshundefører - hellere en gang for meget end en for lidt. Det betaler sig at få tingene kontrolleret af en schweisshund. I hvert fjerde tilfælde, hvor en schweisshund udreder sporet efter et formodet forbiskud, viser det sig, at dyret er ramt og kan findes af schweisshundeføreren! Derfor: Hvis du har skudt til et stykke vildt, som ikke ligger umiddelbart synligt forendt, så følg disse råd – og du minimerer derved sandsynligheden for, at dyret lider unødigt. * Marker, hvor dyret var i skudøjeblikket, og hvor du selv var. * Lad være med at rode rundt, hvor du sidst så dyret – et stykke råvildt vil ofte sidde ganske tæt på anskudsstedet og kan let skræmmes væk, hvis det forstyrres. Derved vanskeliggøres eftersøgningen unødigt. * Kontakt den nærmeste schweisshundefører hurtigst muligt; derved kan han bedst muligt planlægge eftersøgningen, og sandsynligheden for at dyret findes maksimeres. * Fortæl schweisshundeføreren alt! Ting, som kan forekomme ubetydelige, kan være den brik, der får det hele til at falde på plads. En schweisshundefører træner hele året for at holde sin hund i topform. Du gør ham en tjeneste ved at rekvirere ham, så han kan gøre brug af sin hund i praksis.   Til bukkejagten i år træder en ny bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt i kraft. Kort fortalt siger den nye lovgivning: * Ved tegn på anskydning skal dyret eftersøges af en legitimeret schweisshunde-fører, hvis dyret ikke er fundet indenfor seks dagtimer efter påskydning. * Tilkaldepligten påhviler indehaveren/-erne af jagtretten. Hvis indehaveren ikke er til stede på selve jagten, påhviler tilkaldepligten den, der har skudt. * En legitimeret hundefører må medbringe en ubevæbnet hjælper på anden mands jord. Det er med andre ord nu blevet ulovligt ikke at eftersøge, hvis der er skudt til at stykke klovbærende vildt, som ikke er forendt, og der er den mindste tvivl om, hvorvidt dyret er ramt. Endvidere er det nu kun en legitimeret schweisshundefører, der lovligt kan afgøre, om et dyr kan findes eller ej. Det er ikke længere den enkelte jæger, som er juridisk ansvarligt for at eftersøgningen bliver løst forsvarligt, men det påhviler hele konsortiet eller jagtlejeren! Schweissregistret nu på mobiltelefonen Som noget nyt kan man nu finde den nærmeste schweisshunde-fører via sin mobiltelefon. Registret er nu tilgængeligt på den mobilvenlige hjemmeside: http://schweiss.dk/m . Her kan man finde en liste over de 163 legitimerede schweisshundeførere, som er oplistet alfabetisk efter bynavn. Se Bekendtgørelse i Adobe Acrobat format (Klik Her) Riffelprøver 2009 Riffelprøver 2009 Respekter venligst de angivne telefontider! Erfaringen viser, at den riffel du anvender til prøven skal være indskudt og i orden, ligesom det naturligvis er vigtigt, at du har trænet med riflen. Riffelprøver 2009 i Adobe Acrobat format Deltagelse i riffelprøver kan også ske i de øvrige regioner –     Knivens placering ved affangning   R H FOTO Robert Hæ Copyright  © Se billedet høj opløsning klik på billedet Anskydning med hagl Pas på med skudvinkler Skyd kun til vildt i sideskud - sådan lyder én af de jagtetiske regler! Schweisshundeførerne kan kun bekræfte, at det vil være med til at afhjælpe en del dårlige skud, hvis der kun skydes til hjortevildt i ren sideskud - det hvad enten der er tale om hagl - eller riffeljagt. En stor fælles nordisk undersøgelse omkring elgjagt viser tydeligt, at desto spidsere vinkel man skyder i desto flere skud bruges der for at nedlægge elgen - uanset om det der er tale spids- eller bagskud. Når det forholder sig sådan med et så stort træfområde som på en elg - så er det klart, at man skal være endnu mere på passelig ved skudafgivelse til råvildt.   Skud hvor mindre end 70-80% af træfområdet er tilgængeligt bør for en hver pris undgået. Sidder skuddet bare en lille smule ved siden af det ønskede træfpunkt, vil der opstår en grim anskydning i form af et strejfskud i bov eller kølle. Sandsynligheden herfor vil stige i takt med at træfområdet formindskes. Lad tvivlen komme vildtet til gode! Mange jægere har fået gode oplevelser, på trods af at vejret ikke har vist sig fra sin gode side. Desværre har nogle jægere også fået mere ubehagelige oplevelser med hjem fra jagten. Således havde en bukkejæger fra det midtjyske en meget ubehagelig oplevelse en aften i sidste uge. Fra sin skydestige så han en buk bevæge sig meget besværet rundt i terrænet. Jægeren noterede sig, hvor bukken forsvandt og rekvirerede en schweisshundefører. Schweisshunden tog villigt sporet op og efter relativt kort tids sporarbejde, kom bukken besværet på benene, og hunden tog den afkræftede buk efter en ganske kort hetz. Bukken havde tidligere fået skudt begge forløb over, men der er ingen af lokalområdets legitimerede schweisshundeførere, som har været rekvireret til en eftersøgning. Om bukken har været eftersøgt af en anden hund vides ikke. De legitimerede schweishundeførere er ingen garanti for, at bukken kan findes. Men når jægerne får eftersøgt en forløbsskudt buk med det samme, så bliver de fundet i 75% af tilfældene. I den konkrete situation kan det også tænkes, at den uheldige jæger slet ikke har været bevidst om, at bukken har været ramt. I 25% af de eftersøgninger, hvor de legitimerede schweisshundeførere rekvireres til at kontrollere, hvorvidt der er skudt forbi eller ej, findes bukken rent faktisk! Det kan derfor altid godt betale sig at få en schweisshund til at kontrollere, hvad der rent faktisk er foregået. Hvis der er sikre tegn på anskydning så kræver jagtloven, at dyret er eftersøgt inden for 6 dagstimer af en hund som har opnået en 1. præmie på en 20 timers 400m prøve anerkendt af schweissudvalget, eller af en legitimeret schweisshundefører Denne grimme anskydning blev ikke eftersøgt af  en legitimeret schweisshundefører   Principiel dom om nøgleopbevaring Jæger frikendt for anklage om forkert  opbevaring af nøgle til sit våbenskab. FOTO: MAX STEINAR  Dato: 05/05-2008 Ved byretten i Herning blev der mandag den 29. april afsagt en dom, som alle med våbenskab har interesse i. En midtjysk jæger, Knud Bjerre, medlem af Arnborg Jagtfor-ening og dermed af Danmarks Jægerfor-bund, blev frikendt for at have opbevaret nøglen til sit våbenskab uforsvarligt. Knud Bjerre havde indbrud i sit hjem, og da tyvene opdagede hans våbenskab, hentede de værktøj i hans værksted, og forsøgte at opbryde skabet, men forgæves. Dernæst gennemrodede de hele hjemmet, og til slut lykkedes det dem – i en skuffe i et andet rum – at finde nøglen til våbenskabet, som de tømte for to rifler, en drilling, et hagl-gevær, to jagtradioer og andet. Politiet mente, at Bjerre havde opbevaret nøglen uforsvarligt, og sendte ham et bødeforlæg på 1.000 kroner. - Jeg anbefalede stærkt Knud at undlade at betale bøden, idet han på den vis ville indrømme at have gjort noget forkert, fortæller formanden for Arnborg Jagtforening, Kristian Tornvig Christensen. - Jeg ringede til Herning Politi for at få klarlagt, hvor man egentlig skal opbevare nøglen til sit våbenskab. Svaret lød, at den skulle opbevares forsvarligt. Ja, det er jeg klar over, gav jeg igen, men hvad betyder det helt præcis? Lad os få at vide, hvad politiet regner for forsvarligt – så ved vi, hvad vi har at holde os til. Samtalen mellem Kristian Tornvig og politimanden endte uden brugbart resultat, og derfor anbefalede jagtforeningsformanden sit medlem at tage et opgør med politiet i retssalen. Det endte altså med en ren frifindelse (politiet har nu 14 dage til at overveje, om de vil anke sagen). - Jeg er mest glad for dommen, fordi jeg undgik at få en påtegning på min straffeattest, siger Knud Bjerre. - Det ville blandt andet betyde, at jeg i de næste par år fremover skulle have politiets samtykke til, at jeg var berettiget til at løse jagttegn. Jeg synes, det er meget uretfærdigt med den slags tillægsstraf! Det er Kristian Tornvig enig i, og betegner sagen som principiel og meget betydende for hele jægerskaren. - Sagen er vigtig for alle jægere, da vi alle har et våbenskab. Nøglen skal være et eller andet sted i hjemmet, og her ville vi gerne have haft politiets bud på, hvad der regnes for et så sikket sted, at man i tilfælde af indbrud kan undgå risikoen for at blive straffet som indehaver af et våbenskab. Et klart svar har ikke været muligt at få, og derfor er jeg meget glad for, at sagen er endt med en frifindelse, siger en tilfreds Kristian Tornvig. Forud for retssagen havde Tornvig rettet henvendelse til formanden for Danmarks Jægerforbund, Ole Roed Jakobsen, som havde bevilget en advokat til at føre sagen på Knud Bjerres vegne. - Jeg hilser dommen velkommen, siger Ole Roed. - Naturligvis skal jægerne opbevare nøglen til våbenskabet forsvarligt – det har vi da også selv en stor interesse i. Men hvis tyveknægte bryder døren op til ens hus, og de har den fornødne ro og ihærdighed til at lede, så vil de finde nøglen på et eller andet tidspunkt i de fleste jægeres hjem. Ellers skal man slet ikke opbevare nøglen i hjemmet, og det har vi ingen påbud eller regler om. I det hele taget trænger området til en grundig revision, mener Ole Roed: - Både på dette punkt og andre emner, der har med jægerne at gøre. Fra politikreds til politikreds er der forskellig praksis. Ja, det kan der endog være inden for den samme kreds, afhængig af, hvilken politimand, som har med sagen at gøre. Det er helt uholdbart i et retssamfund, og derfor har jeg for lang tid siden anmodet om et møde med justitsministeren for at gøre opmærksom på dette, og få en forhåbentlig frugtbar dialog i gang. Kilde tekst og foto Max.Steinar   Almen information Emner gå til hyperlink. Trangboringer / chokes  Prøveskydning af haglpatroner Omregnings tabeller Patron-information Lovens mindstekrav til jagtriffel ammunition Link til lovgivning Nye regler for skydeplatforme Jagtsprog - jægerlatin Vildtkonsulenter Våbentilladelse Om at leve med byræve Generelle jagttider Lokale jagttider Almen lovgivning omkring jagt Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition Halvautomatiske jagtrifler kun lovlige til jagt i Danmark Chok Af Dyrlæge Christian Sonne Hansen Læs her hvorfor der kan være så stor forskel på hvornår dyret dør. Anskydningskampagner og dialog har virket! Endelige tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Vindmålinger Brug nettet, når du skal til Sverige     De jagtetiske regler Der har fra tidernes morgen eksisteret et sæt "uskrevne love", som jægerne har underkastet sig i erkendelse af disse etisk betonede "loves" nødvendighed både for vildtet og jægerne.  I forbindelse med Folketingets udarbejdelse af den gældende jagtlov indgik de etiske regler (udarbejdet af Vildtforvaltningsrådet) som et bilag til lovforslaget. Her bringes de vigtigste af disse regler.  Den jagtetiske grundlov Al jagt skal have et formål. Jagt skal være andet og mere end blot det at nedlægge vildt. Nedlagt vildt skal opsamles og anvendes. Vildt, der nedlægges i bestandsregulerende, sygdomsbekæmpenende eller skadebegrænsende øjemed, skal samles op og helst anvendes. Er det ikke muligt, skal det nedgraves eller destrueres. Al jagtudøvelse skal ske i nøje overensstemmelse med gældende lovgivning og på en sikkerheds- og dyreværnsmæssig forsvarlig måde, så vildet dræbes hurtigt og effektivt og således, at anskydninger i videst muligt udstrækning undgås. En egnet og veldresseret hund skal være til rådighed, så nedlagt og anskudt vildt kan findes. Ved al jagtudøvelse skal der vises vidtgående hensyn til andre og andres ejendom og sikkerhed. Al jagt skal udøves på et biologisk forsvarligt grundlag, der sikrer, at jagtudbyttet kun udgør en del af det naturlige bestandsoverskud. Tvivl skal komme vildtet til gode. Den største dyd under jagt er at kunne undlade at skyde. Afgiv hellere et skud for lidt end et skud, som du senere fortryder. Den enkelte jæger Du skal kende dit vildt og altid vide, hvad du skyder på. Al vildt skal behandles med omhu og respekt. Du skal vide, hvordan anskudt vildt aflives hurtigt og humant. Din jagthund skal altid være under kontrol og lydig. Skudhold Jagt må aldrig blive til en konkurrence om, hvem der kan skyde mest. Den bedste jæger er ikke nødvendigvis den, der kan skyde mest. Står patronforbruget ikke i passende forhold til leverede stykker vildt, reducer da din skudafstand og/eller træn på lerduer. Maksimal skudafstand må ikke overstige: Råvildt 20 meter Ræve, gæs 25 meter Harer 30 meter Øvrige arter 30 meter   Når du skyder til vildt med riffel, må du: Ikke forsøge skud i ugunstige vinkler, hvor muligheden for at ramme vitale dele af vildtet er ringe og anskydningsrisikoen stor. Ikke skyde gennem gennem vegetation, som kan ændre kuglens retning. Når du skyder til vildt med hagl, må du: Ikke prøve at skyde mere end et stykke vildt pr. skud og skyd aldrig ind i en flok. Ikke skifte til et andet mål, hvis vildtet ikke falder i første skud. Så vidt muligt kun skyde til vildt i bevægelse. Reducere den maksimale skudafstand ved bagskud med cirka 10%. Skyd dog aldrig råvildt i bagskud. Lad være med at: Jage vildtet, når det er trængt på grund af ekstreme vejrforhold. Jage vildtet, når det er forhindret naturlig flugt på grund af hegn eller lignende. Jage, når det er til berettiget ulempe for dine medborgere. Skyde mere vildt, end at du kan gøre rede for hvor, hvert enkelt skud er faldet, og hvordan, det er ramt. Efterlade afskudte patronhylstre i naturen. Skyde efter hatte, dåser, flasker, skilte og andet. Ansvaret for et jagtrevir Du har stor indflydelse på, at såvel jagtbart som ikke jagtbart vildt på dit revir har gode livsbetingelser. Alle, der deltager i selskabsjagt på dit revir, skal ved en parole gøres bekendt med relevante jagt- og sikkerhedsmæssige forholdsregler, herunder de hensyn, der skal tages til andre brugere af naturen, naboer, afgrøder, husdyr m.v. Afpas jagthyppighed og afskydning til dit terræns bæreevne. Standvildtet bør ikke udsættes for forstyrrende jagtformer (klap- eller drivjagt) mere end 3-4 gange pr. sæson. Der skal være mindst 3 uger imellem hver jagt. Udsætning af vildt Udsat vildt må hverken af udseende eller i adfærd adskille sig væsentligt fra naturligt vildt. Udsæt aldrig så meget vildt, at det forrykker eller ødelægger dit revirs økologiske balance. Udsætning af vildtfugle bør foregå så tidligt som muligt: Gråænder udsættes i maj/juni, 4-5 uger gamle. Fasaner udsættes i juli og først i august, 8-10 uger gamle. Agerhøns udsættes i august, 10-14 uger gamle Strand- og Havjagt Jagten på fiskeriterritoriet finder altid sted på naturens betingelser, og mange af de fuglearter, der jages er trækfugle, som vi sammen med flere lande har et fælles ansvar for. Derfor stiller strand- og havjagt ganske særlige krav til udøverens ansvarsbevidsthed og selvdiciplin. Det er vigtigt, at fuglene sikres tilstrækkelig ro til at udnytte raste- og fourageringsområderne. Når du driver jagt på fiskeriterritoriet, bør du derfor begrænse den uro, du er skyld i mest muligt. Jagtbegrænsninger på fiskeriterritoriet Se yderlig information klik her Alle jægere med fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikke-erhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet. Der er imidlertid en række regler, der begrænser den frie jagtret. Inden man driver jagt på fiskeriterritoriet, bør man sætte sig ind i hvilke regler, der gælder i det område man har udset sig. Som en hjælp hertil har Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet et kort, der samler en række af de vigtigste regler for jagt på fiskeriterritoriet. Hvis du vil høre nærmere om de lokale regler, kan du kontakte den lokale vildtkonsulent Yderligere oplysninger Vejledning om jagt Gå til top Link til lovgivning Jagtloven Bekendtgørelse om jagttegn Bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber Bekendtgørelse om buejagt Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bekendtgørelse om vildtskader Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen Søg selv efter love og bekendtgørelser Jagtbegrænsninger på fiskeriterritoriet   Nye regler for skydeplatforme Der er et kompliceret regelsæt forbundet med skydeplatforme. Reglerne er dog gjort klarere i en bekendtgørelse af 1. november 2004, og der skelnes nu mellem skydetårne og skydestiger. Den nye bekendtgørelse fastslår, at jagt på pattedyr er forbudt fra kunstige skjul bortset fra skydetårne og skydestiger. Skydetårne er permanent opstillede konstruktioner, mens skydestiger er ikke-permanente, transportable stigelignende konstruktioner. Der må drives jagt fra skydetårne og skydestiger på klovbærende vildt og ræv med riflede våben og bue. Både skydetårn og skydestige kan udføres i træ eller metal, og der er ikke længere krav om en mindstehøjde. Begge typer skal dog være placeret mindst 130 m fra naboskel, hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale med naboen. Skydetårne kan som hidtil kun opstilles i en skov på mindst 0,5 ha og må ikke virke skæmmende. I øvrigt må tårnet højst være hævet 5 m over jorden, gulvarealet må højst være 2m2, siderne må ikke være højere end 85 cm over gulvet og tårnet må ikke være overdækket. Skydestiger kan opstilles i en bevoksning, – skov, remise, læhegn eller lignende – hvor træerne har mindst samme højde som stigen, så den ikke skæmmer i landskabet. Stigen skal være stillet op ved, men ikke nødvendigvis op ad, et træ, så sædet er placeret højst 5 m over jorden. Skydestiger kan således nu midlertidigt opstilles i træbevoksninger i det åbne land. Husk blot, at skydestigen skal tages ned, når den ikke anvendes og i hvert fald udenfor jagtsæsonen.  Se mere information  Bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber klik her Jagtsprog - jægerlatin På samme måde som sportsgrene og fagområder har sit eget indforståede sprog, har jægerne også deres særlige sprog - jægerlatin. Er du selv jæger eller kender du en, så har du sikkert hørt nogle af de mange. ofte mærkelige ord. Og kender man dem ikke, kan man jo altid fornøje sig med at se nedenstående meget lille udpluk. Affange: Aflive vildt, der er anskudt, og derfor ikke dræbende skudt. Afblæse/Blæse af: Hornsignal afgivet med tre dybe toner, når drevet er forbi Afrette: Oplære f.eks. hund  til jagt Afskydning: Bortskydning af overtalligt vildt på reviret Aftentræk: Andefugles træk for fødesøgning, eller aftenjagt på ændre på træk Allez: ordre til en hund om at gå fremad (fra fransk allez: De skal gå frem) Ande-/fuglekøje: Gammel fangstmetode til indfangning af ændre - den nu eneste eksisterende andekøje findes på Fanø Anskudt: Såret men ikke dræbt vildt Apport: Ordre til hunden om at bringe vildtet hen til jægeren Bagpost: Skytte placeret bag klapperkæden Bajonetbuk: Buk - gerne en ældre - som mangler sidegrene på takkerne Bast: Hårlaget på hjortevildtets takker/gevirer/opsatser under udvæksten. Når takkerne er udvokset gnides/fejes basten på træer, buske og urter Ben: Hedder afhængig af arten f.eks. stænger - hønsefugle løb - løbende vildt fangere, tasser, taser, tarser - rovfugle standere - vadefugle Birose: En umormal udvækst medtakker på hjortens kranium Blade: Hjortevildthunnen blader, når hun kalder. Man kan efterligne lyden ved at blæse i et græsstråanbragt mellem tommelfingrene. Den brunstige hun lokkes. Bladet: Skulderbladet Blomme: Harens hale Blår: Taver af hør til at rense geværløbet eller riffelpiben Brokken: Grævling Brunnakke: Pibeand og taffeland Brunst: Parring(stiden) for hjortevildt Brække op: Tage hjortevildtets indvolde ud Bøsse: Skydevåben med glatte løb Buk: Råvildt-han eller forsynde sig mod gode jagtregler Diana. Romersk gudinde for bl.a. jagt Drev: Mennesker og/eller hunde der jager vildtet fremad (mod jægerne) Driver/Klapper: Person der ved f.eks. støj driver vildtet fremad (mod jægerne)Excellencehjort: En hjort med særligt flot udviklet gevir Fald: Vildt der er død en naturlig død (faldvildt), afføring fra vildt eller fugle der raster på et træk Fangst: Aflive et ikke ihjelskudt vildt eller indfangning af  vildt Fejning: Hjortevildtets afgnidning af basten eller bukkens/hjortens markering af sit territorium ved at gnide takkerne på træer mv. og derved afsætte lugt Forlægge: Udskære hjortevildtet til videre bearbejning i køkkenet Forløb: Forben af vildt eller geværløbet, der aktiveres af forreste aftrækker Fært: Lugt fra levende væsener Gaffelbuk: Råbuk med to sproser på hver stang Gammelrå: Rå der har sat lam Genikker: Kniv til aflivning i nakken af anskudt råvildt Gevir: Hjortenes takker, som kastes og dannes på ny hvert år Grandelle: Kronhjortens hjørnetand i øvre kæbe. Et trofæ. Grøn jæger: Ungjæger (ny jæger) Halse: Hundens gøen eller råvildtes stemme Havgasse: Lom Hinter: Ordre til en hund om at gå bag ved sin herre Hjort: Hjortevildtets (kronvildt, dåvildt, sikavildt) hanner - NB. Rådyrets han hedder buk Hochsitz: skydeplatform der er hævet Hirschfänger: Kort dolk til at dræbe hjort. Bruges på bladet  Indspring: Anordning i et vildthegn, så vildtet for mulighed for at springe over hegnet (ind i i indhegningen) Jagt begynd: Særligt hornsignal der blæses ved hvert drevs begyndelse Jagt forbi: Særligt hornsignal der blæses ved hvert drevs afslutning Jagtfeber/Bukkefeber mv.: Nervøsitet når man skal skyde (hjortevildt). Mange skud har ikke ramt fordi skytten har været grebet af jagtfeber! Jagtfiskal: En jagtdeltager som dømmer de enkelte jægeres forseelser mod god jagtmoral - og uddeler bøder med muntre begrundelser! Jagthorn: Horn til af agive signal; kan ofte høres over lange afstande, uden at dyr og fugle forstyrres Jagtprøve: Prøve der skal aflægges for at få jagttegn, så jægeren kan få lov at udøve jagt Jagtsti: En sti til at opøve færdigheder, f.eks. at bedømme afstande, opfatte hvorfra en lyd kommer, genkende silhuetter, prøve færdighed i sikkerhed osv. Jæger: Person som udøver jagt Kaliber: For haglvåben anvendes f.eks. kaliber 12 eller 20, som angiver det antal af blykugler af den pågældende diameter, som gik på et pound rent bly (454 g). For kuglevåben (rifler mv.) angives kaliberen i mm (engelsk tommer) svarende til rørets indvendige tværmål Kalv: Unge af krondyr, då eller sika Kammerherrepost: Den bedste post/skydeplads i en såt Kastestang: Stang der er naturligt afkastet fra hjortene - kan ofte findes i naturen, i meget sjældne tilfælde kan man finde begge stænger Kedel: Det egentlig bo i en ræve- eller grævlingegrav Klapjagt: En jagtform hvor vildtet drives frem mod jægerne med støj og/eller hunde Knorte: Sneppens lyd i en parringsflugt (om aftenen) Korn: Sigtemidlet på et våben uden elektronisk sigte består af to dele; forreste del hedder kornet, bageste del  er typisk en kærv Krageugle: En efterligning af en stor hornugle opsat på en pæl for at lokke krager til Kramsfugle: Fugle af drosselfamillien, f.eks. solsort, misteldrossel. Tidligere en stor delikatesse i Danmark Krybskytte: En jæger der driver ulovlig jagt Gå til top Vildtkonsulenter 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk Vildtkonsulent Ole Daugaard-Petersen Ålholt, Ålholtvej 1 6840 Oksbøl tlf. 76 54 10 20 Skov- og Naturstyrelsen, Bornholm Vildtkonsulent Tommy Hansen Rømersdal, Ekkodalsvej 2 3720 Åkirkeby tlf. 56 97 40 06 Skov- og Naturstyrelsen, Fyn Vildtkonsulent Lars Erlandsen Brun Sollerup Sollerupvej 24, Korinth 5600 Fåborg tlf. 62 65 17 77 bedst mellem 8:30 og 9:30 Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland Vildtkonsulent Ivar Høst Mosskovgård, Møldrupvej 26 9520 Skørping tlf. 98 39 10 14 Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden Vildtkonsulent Sven Norup Jakobsen Boveskovgård, Dyrehaven 6 2930 Klampenborg tlf. 39 97 39 00 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Vildtkonsulent Steen Bonne Rasmussen Tingtofte, Vasevej 7 8900 Randers tlf. 86 45 45 00 Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland Vildtkonsulent Steen Fjederholt Feldborggård, Bjørnkærvej 18 7540 Haderup tlf. 97 45 41 88 Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland Vildtkonsulent Niels Erik Worm Gillelejevej 2B 3230  Græsted tlf. 48 46 56 00 Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Vildtkonsulent Lars Richter Nielsen Egehus, Hannenovvej 22, Tingsted 4800 Nykøbing F. tlf. 54 43 90 13 Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet Vildtkonsulent Jes Kramer Vejlbo, Vejlsøvej 12 8600 Silkeborg tlf. 86 82 08 44   Skov- og Naturstyrelsen, Sønderjylland Vildtkonsulent Klaus Sloth Egene, Felstedvej 14 6300 Gråsten tlf. 74 65 14 64  Skov- og Naturstyrelsen, Thy Vildtkonsulent Anton Linnet Søholt, Søholtvej 6 7700 Thisted tlf. 97 97 70 88  Skov- og Naturstyrelsen, Trekantsområdet Vildtkonsulent Peter Bjerremand Gjøddingård, Førstballevej 2 7183 Randbøl tlf. 75 88 31 99 Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet Vildtkonsulent Svend Hansen Stensbækvej 29, Arnum 6510  Gram Kontakt tlf 74 82 61 05 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Vildtkonsulent Peter Have Byfogedgården Sct. Laurentiivej 148-150 9990 Skagen tlf. 98 44 19 11 Skov- og Naturstyrelsen, Vestjylland Vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen Sønderby, Gl. Landevej 35, Fabjerg 7620 Lemvig tlf. 97 81 00 33 Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland Vildtkonsulent Mikkel Bornø Clausen Mantzhøj, Ulkerupvej 1 4500 Nykøbing Sj. tlf. 59 32 80 16 Skov- og Naturstyrelsen, Øresund Vildtkonsulent Peter Søland Julebækshøj, Bøssemagergade 81 3150 Hellebæk tlf. 49 70 90 90 Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Vildtkonsulent Jens Peter Bundgaard Syvstjernen, Fægyden 1 3500 Værløse tlf. 44 35 00 35   Gå til top Statsskovdistrikterne Statsskovene findes over hele Danmark. Størstedelen er skove, men også søer, vandløb, moser, enge, strande, klitter og heder er en del af statsskovarealerne.Statsskovene forvaltes af 20 statsskovdistrikter. Statsskovenes areal udgør 192.000 ha (1.920 km2), dvs. omkring 4% af landets areal. Ca. 109.000 ha (1.090 km2) er skovbevokset. 6 distrikter fungerer desuden som landsdelscentre og 3 distrikter som driftsregioner. Bornholm Buderupholm Falster Feldborg Frederiksborg Fussingø  Fyn Gråsten Haderslev  Jægersborg Klosterheden Kronborg  København Lindet Nordjylland Odsherred Oxbøl  Randbøl Silkeborg Thy   Hvilket distrikt? Kortet ovenfor viser areal-opdelingen mellem distrikterne. Hvis du har spørgsmål om jagt- og vildtforvaltning og skovloven i forhold til din ejendom, så skal du i nogle tilfælde henvende dig til et andet distrikt, end det, der er markeret på kortet. Du kan finde det korrekte distrikt i forhold til jagt- og vildtforvaltning og skovloven her: Skriv et kommunenavn og find distriktet: Styrelsen lokalt Klik her Gå til top Kort om optik Forskellen på god og suveræn optik ligger først og fremmest i billedkvaliteten. Skarpheden, kontrasten, farvegengivelsen og lysintensiteten bliver bedre og bedre. Den gamle tommelfingerregel, der siger, at det dyreste som regel, er det bedste, gælder stadigvæk på optikområdet. Dæmringstal Dæmringstallet er et mål for kikkertens ydeevne i dårligt lys. Hvis man med en kikkert med dæmringstal 10 kan se et stykke vildt i skumringen på 100 meter, vil man med en kikkert  med dæmringstal 20 kunne se det samme stykke vildt lige så tydeligt på 200 meter. Dæmringstallet bør derfor være så stort som muligt, hvis kikkerten skal bruges i halvmørke. Et dæmringstal udregnes ved at gange forstørrelsen med objektivdiameteren og tage kvadratroden af dette tal. (f.eks 7x42 har et dæmringstal på 17,1). Exit-pupil (udtrædelsespupil) Exit-pupil er diameteren af det strålebundt, der rammer øjet, og jo større exit-pupil desto mere lys. Det menneskelige øjes indgangspupil kan maksimalt udvides til ca. 7mm, og exit-pupiller større end 7mm. er derfor "spildte" rent lysmæssigt. Exit-pupil udregnes ved at dividere objektivdiameteren med størrelsen. F.eks. 7x42 har en exit-pupil på 6mm. Forstørrelse Forstørrelsen angivet på en kikkert indikerer, hvor mange gange større et objekt er set gennem kikkerten, end det er i virkeligheden. F.eks. hvis man iagttager et objekt på 100 meters afstand gennem en kikkert med 10 gange forstørrelse, vil objektet kunne iagttages, som om det var på kun 10 meters afstand. Objektiv Det er betegnelsen for den linse, der er størst og dermed tættest på det, man iagttager. Okular Det er betegnelsen for den linse, der er mindst og dermed tættest på øjet. Parallakse Parallakse-forskydninger gør, at hvis man ikke har øjet i brændpunktet, følges sigte- og træfpunkt ikke ad, hvilket bevirker, at man ikke rammer der, hvor man sigter. Findes i alle kikkerter. Men stort set alle kikkerter er justeret, således at de er fri for parallakse på 100m. Parallakse er det største problem, der opstår i sigtekikkerter i al almindelighed og i billige sigtekikkerter i særdeleshed (eksempelvis ved slag). Placering af trådkors I sigtekikkerter kan trådkorset være placeret på objektivet eller okularet. Hvis trådkorset er placeret på objektivet i en sigtekikkert med forstørrelse, vil trådkorset bliver forstørret i samme takt som kikkertens forstørrelse bliver brugt. Hvis trådkorset er placeret på okularet, vil trådkorset ikke blive forstørret, når man benytter forstørrelsen på kikkerten. Swarotop/Swarodur coating Det er en patenteret coating, der reducerer overfladerefleksionerne i linser og prismer fra de normale 4-6% til under 0,2%. Resultatet er synligt lysere, mere kontrastrige og mere brilliante billeder. Vidvinkel Kikkerter betegnes som værende vidvinkelskikkerter eller "wide angle" kikkerter. Kikkerter med et vidvinkelsindeks på 65 grader eller større, gør det nemmere at iagttage bevægelige motiver i kikkerten. Øjestykke (B BGA) Mange kikkerter bærer betegnelsen B eller BGA. B er betegnelsen for, at øjestykkerne kan nedfældes eller i andre tilfælde skubbes ind, så synsfeltet for brillebrugere øges betragteligt. GA er betegnelsen for, at kikkerten er gummiarmeret. Gå til top Trangboringer / chokes Man kan let komme i tvivl om hvordan et jagtgevær er boret. Specielt hvis man handler brugte våben kan man ofte komme i tvivl. På denne side kan du læse alt om trangboringer og chokes:   En del våben er mærket med 2 sæt tal under hvert løb, som f.eks: Venstre: 17,5                    18,5     Difference på de to tal: 9/10 = 1/1 choke Højre:        17,9                   18,4      Difference på de to tal: 5/10 = 1/2 choke Disse tal fremkommer fra følgende skema: En difference på løbet fra       9/10 -  10/10 = 1/1 choke En difference på løbet fra       7/10 -    8/10 = 3/4 choke En difference på løbet fra       4/10 -    6/10 = 1/2 choke En difference på løbet fra       2/10 -    3/10 = 1/4 choke En difference på løbet fra       1/10 - 1,5/10 = Forbed.cyl. Boringsbetegnelser gældende for italienske våben og AYA-geværer fra 1970 og fremefter. Mærkningen kan også ses med et 0: X                         = full                             = 70%              = 1/1 XX                      = improved modified  = 65%              = 3/4 XXX                   = modified                    = 60%              = 1/2 XXXX                = kvart choke              = 55%              = 1/4 C.XXXX            = cylinder                    = 35%-40%      = cylinder S                         = skeet                         = 35%-40%      = skeet Prøveskydning af haglpatroner Det bliver mere og mere almindeligt at den enkelte jæger prøveskyder jagtpatroner inden jagtpatronerne tages i brug. Og heldigvis for det. Fremgangsmåden er beskrevet nedenfor. Her finder du ligeledes en liste over det du behøver. Til prøveskydning skal du bruge følgende ting: En rulle brunt papir - 120 cm. bred. En træplade 120 x 120 cm. bred En træliste med 37,5 cm. mellem de to huller. En blyant. En gennemsigtig plastskive med en diameter på 12cm. Sådan vurderer du haglskuddet: Skyd på 35 meters afstand med hvert løb - mindst 5 skud af de forskellige patronmærker (ét skud per skive). Find haglsværmens centrum ved at se, hvor på skiven tætheden af hagl er størst. Brug trælisten med de 2 huller til at tegne en cirkel med en diameter på 75 cm - med udgangspunkt i haglsværmens centrum. Tæl antallet af hagl i patronen og på skiven. Beregn "dækningsprocenten" (den vil ved cylinder- og fuld trangboring være på ca 40% og ca. 70%). Brug det gennemsigtige plaststykke (med hullet på 12 cm. i diameter) til at finde antallet af "pletter" på skiven, hvor der ikke er hagl. Omregnings tabeller Når man ganger:    med faktor:   får man: Længdemål:  cm                                  inch m foot yard km miles mm                                       0,3937        2,540  3,2808 0,3048   0,9144 0,6214 1,609  0,03937 inches              cm feet m m miles km                               inches                         Hastighed:    m/s (meter pr. sekund)    f/s (foot per sec.) m/s km/t (kilometer pr. time)         3,2808       0,3048 3,60 0,2778 f/s (ft/s, fps)     m/s km/t m/s                               Flademål: cm2                               sq. in. (square inch) ha  ha tdl.  acre                                       0,1550 6,4516 1,813 2,47 0,5516  0,404686    sq. in. cm2 tønder land (dansk - tdl.) acre (engelsk) hektar hektar Vægt: gram gr. (grain) gram oz. (ounce)  kp (kilopond) = kg lb. (engl. Pfund, pound)            15,432     0,0648 0,0353 28,349 2,2064 0,4536 grs. (grains)                    gram oz. gram lbs kg Engergi: kpm (kilopondmeter)           mkg (kpm) ft/b foot/pound) mkg/kpm joule                                        1,0         7,2331 0,1383 9,81 0,7376 mkg                               ft/bs kpm (mkg) joule ft/bs Gastryk: at = kg/cm2 lb./sq.in.(pound per sq.in., psi)  bar at 14,227     0,0703 1,02 0,981 lbs./sq. in. (psi)              at kg/cm2 bar Kilde: Jægerens lommebog Vildtparaden bør være obligatorisk efter enhver selskabsjagt, og det hører til god tone, at alle jagtdeltagere er til stede. Til ære for vildtet samles man omkring det omhyggeligt oplagte udbytte, placeret på jorden efter gode, traditionsbundne regler: Vildet placeres liggende på dets højre side.  Vildtet ordnes i en rangfølge (se nedenfor). Hvert 10. stykke rykkes frem. Det er i strid med god jægerskik at "smide" med vildtet, at skræve over oplagt vildt eller på anden måde vise mangel på respekt for vildet. Rangfølge for vildtparaden: 1.       Sneppe. 2.       Ræv. 3.       Kronvildt (hjort før hind). 4.       Råvildt (buk før rå). 5.       Hare. 6.       Agerhøne. 7.       Fasan. 8.       And. 9.       Due. 10.   Andet vildt. (Kan praktiseres forskelligt, bl.a. lader man på visse egne ræv placere efter råvildt). Kilde: Jægerens lommebog Patron-information Haglstørrelse Her er en gennemgang af de forskellige haglstørrelser fra forskellige lande. Som du kan se i tabellen er haglstørrelse 3 ikke altid den størrelse vi forventer af en 3. Når vi i Danmark bruger haglstørrelser - benytter vi som oftest den franske måleenhed, så en dansk patron i haglstørrelse 3 har en diameter på 3,5mm. Italienske størrelser:                   Størrelse: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 MM. 2,1 2,3 2,5 2,7 2,9 3,1 3,3 3,5 3,9                     Engelske størrelser:                   Størrelse: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 MM. 2 2,2 2,4 2,6 2,8 3,1 3,3 3,43 3,6                     Franske størrelser:                   Størrelse: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 MM 2 2,3 2,5 2,8 3 3,3 3,5 3,75 4 Amerikanske størrelser:                   Størrelse: 9 8 7 6 5 4 3 2 1 MM 2 2,3 2,4 2,8 3,1 3,3 3,8 - - Vægtforklaring Ounces (oz.) er en engelsk vægt-enhed. Omregnet til gram finder du her under. 1/2oz.    3/4oz.    1oz.    1-1/8oz.    1-1/4oz.    1-1/2oz.   14g.      21g.      28g.      32g.        35,5g.        42,5g. Vægtfylde af grund-materialer til hagl-fremstilling: Materiale:          Vægtfylde: Tin                        7,3 Jern                      7,9 Vismut                 10,2 Molybedæn           11,3 Wolfram               19,3      Vægtfylde af hagl til patroner: Materiale:          Vægtfylde: Tin                        7,3 Jern                      7,9 Bismuth                9,6 Tungsten             10,8 Vigtigt: Jagtpatroner skal altid opbevares tørt og mellem 12 - 18 grader. Gå til top Lovens mindstekrav til jagtriffel ammunition (Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt- og vildtforvaltning - bekendtgørelse nr. 39 af 25. januar 1996 om skydevåben og ammunition). Kronvildt, dåvildt, sikavildt, muflon og vildsvin: Blødnæset ammunition med: Kuglevægt på mindst 9 gram (9-9,9gram), E100 mindst 2700 joule, eller Kuglevægt mindst 10 gram (over 10 gram, E100 mindst 2000 joule. Kaliber: f.eks 30-06, .308W, 6,5x55, 270W og større. Råvildt: Blødnæset ammunition med: Kuglevægt på mindst 3,2 gram, E100 mindst 800 joule. Kaliber: f.eks. 222, .243W og lignende. Ræv, mårhund, vaskebjørn, hare, gæs og fasan: Kuglevægt mindst 2,5 gram, E100 mindst 200 joule. Kaliber: f.eks. 22 Hornet, .222Rem. Husmår, ilder, mink, kanin, agerhøne, blishøne jagtbare ænder og vadefugle: Kuglevægt: Ingen krav, E0 mindst 180 joule. Kaliber: f.eks. .22 (5,5mm salonriffel). Ringdue, kragefugle, tyrkerdue, stære: Kuglevægt: Ingen krav, E0 mindst 150 m/sek. Kaliber: f.eks. .22 (5,5 mm salonriffel) samt kraftige luftrifler med kaliber 5,5mm.   Gå til top Generelle jagttider Danmark findes omkring 50 arter af pattedyr og ca. 300 fuglearter. Hovedparten må ikke jages, men for 10 dyrearter og 33 fuglearter er der fastsat jagttid i nogle måneder hvert år. De andre arter er dermed automatisk fredede. Jagttiderne fastsættes, så dyrene får fred i yngletiden, hvor de har æg og unger. Viser jagtstatistikken en nedgang i en bestand, kan jagttiden indskrænkes eller helt bortfalde, indtil der igen er dannet en levedygtig bestand. For de fleste vildtarters vedkommende går jagtsæsonen fra september til og med januar, med undtagelsen af det man kalder for sommerjagten på råbukke, der går fra medio maj til medio juli. Jagttiderne for de enkelte arter kan ses nedenfor. Vær opmærksom på, at der desuden kan gælde lokale jagttider ud over de genrelle her på siden: Pattedyr og fugle, for hvilke der ikke er fastsat jagttid, er fredede hele året. Pattedyr og fugle, for hvilke der er fastsat jagttid, er fredede udenfor jagttiden. Fredning af en vildtart omfatter, hvor andet ikke er angivet, tillige artens yngel samt reder og æg. Jagt må kun finde sted i tiden mellem solopgang og solnedgang. Ænder og gæs må dog jages i tiden fra 1 1/2 time før solopgang til 1 1/2 time efter solnedgang.   Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v medfør af § 3, stk. 2 og 3, § 4, stk. 2, § 7, stk. 1, § 20, stk. 4, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 21. juni 2007, fastsættes: (1) Hovdyr:     Kronhjort ;............................................................................ .. 01.09-31.01   Kronhind og kalv .................................................................. 01.10-31.01   Dåhjort ;............................................................................ ..... 01.09-31.01   Då og Kalv ;........................................................................... 01.10-31.01   Sikahjort ;............................................................................ ... 01.09-31.01   Sikahind og kalv .................................................................... 01.10-31.01   Råbuk ;............................................................................ ....... 16.05-15.07     og 01.10-15.01   Rå og lam ;............................................................................. 01.10-15.01   Muflonvædder ...................................................................... 01.09-31.01   Muflonfår og lam ................................................................... 01.10-31.01   Vildsvin, orne ........................................................................ 01.09-31.01   Vildsvin, so og grise .............................................................. 01.10-31.01       (2) Rovdyr:     Ræv ;............................................................................ .......... 01.09-31.01   Husmår ;............................................................................ ..... 01.09-31.01       (3) Gnavere:     Hare ;............................................................................ ......... 01.10-15.12   Vildkanin ;............................................................................ .. 01.09-31.01       (4) Andefugle:     Grågås ;............................................................................ ...... 01.09-31.12   Blisgås ;............................................................................ ...... 01.09-31.12   Sædgås ;............................................................................ ..... 01.09-31.12   Kortnæbbet gås .................................................................... 01.09-31.12   Gråand ;............................................................................ ..... 01.09-31.12   Atlingand ;............................................................................ .. 01.09-31.12   Krikand ;............................................................................ .... 01.09-31.12   Spidsand ;............................................................................ ... 01.09-31.12   Pibeand ;............................................................................ .... 01.09-31.12   Skeand ;............................................................................ ..... 01.09-31.12   Knarand ;............................................................................ ... 01.09-31.12   Ovenstående andefugle på fiskeriterritoriet desuden ......... 01.01-15.01   Canadagås ;........................................................................ .... 01.09-31.01         Taffeland ;............................................................................ ... 01.10-31.01   Troldand ;............................................................................ ... 01.10-31.01   Bjergand ;............................................................................ ... 01.10-31.01   Hvinand ;............................................................................ .... 01.10-31.01   Havlit ;............................................................................ ........ 01.10-31.01   Havlit på fiskeriterritoriet uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne desuden ;............................................................................ .... 01.02-15.02   Ederfugl hun ;.......................................................................... 01.10-15.01   Ederfugl han ;.......................................................................... 01.10-31.01   Ederfugl han på fiskeriterritoriet uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne desuden .................................. 01.02-15.02   Sortand ;............................................................................ ..... 01.10-31.01   Sortand på fiskeriterritoriet uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne desuden ;............................................................................ .... 01.02-15.02   Fløjlsand ;............................................................................ ... 01.10-31.01   Fløjlsand på fiskeriterritoriet uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne desuden ;............................................................................ .... 01.02-15.02   Stor skallesluger .................................................................... 01.10-31.01   Toppet skallesluger ............................................................... 01.10-31.01       (5) Hønsefugle:     Agerhøne ;............................................................................ .. 16.09-31.10   Fasanhane ;............................................................................. 01.10-31.01   Fasanhøne ;........................................................................ .... 16.10-31.12       (6) Vandhøns:     Blishøne ;............................................................................ .... 01.09-31.01       (7) Vadefugle:     Dobbeltbekkasin ................................................................... 01.09-31.12   Skovsneppe ;.......................................................................... 01.10-15.01       (8) Mågefugle:     Sildemåge ;............................................................................. 01.09-31.01   Sølvmåge ;............................................................................ .. 01.09-31.01   Svartbag ;............................................................................ ... 01.09-31.01       (9) Duer:     Ringdue ;............................................................................ .... 01.10-31.01   Tyrkerdue ;............................................................................. 01.11-31.12       (10) Kragefugle:     Husskade ;............................................................................ .. 01.09-31.01   Krage ;............................................................................ ....... 01.09-31.01   Klik her for at se de (Lokale jagttider) Halvautomatiske jagtrifler kun lovlige til jagt i Danmark, hvis magasinet svejses fast til hængslet. Jagtlovgivningen er enkel på det punkt. I Danmark må halvautomatiske haglbøsser og kuglevåben kun rumme to patroner. Det er altså med andre ord op til den enkelte bruger af disse våben at sørge for, at de kun lades med to patroner. Men nu er våbenlovgivningen strammet op. Og det betyder, at lovgivningen formynderisk fastsætter, at ellers løse stikmagasiner nu skal svejses eller nittes fast til magasinhængslet eller låsestolen, for at halvautomatiske jagtrifler er tilladt til jagt i Danmark. Herefter kan ejere af halvautomatiske jagtrifler kun vente at få tilladelse til at bruge disse til jagt i Danmark, hvis de er forsynet med det oven for beskrevne fastsvejsede eller fastnittede magasin, der er plomberet til én patron, så riflen anvendt i jagtøjemed totalt set kan rumme to patroner. Hvis man ikke får indrettet sin halvautomatiske jagtriffel, som er født med løst stikmagasin sådan, så kan den lovligt kun bruges i udlandet, men må dog indskydes her i landet, og ejere må træne med dem her i et ikke nærmere defineret omfang! For ejere af halvautomatiske jagtrifler er den nye regel udstedt i henhold til cirkulæreskrivelse af 12. juli i år svær at leve med. Om ikke samtlige, så mange danske jægere har tilvalgt en halvautomatisk jagtriffel, fordi den udover at blive brugt til jagt i Danmark med et magasin til kun én patron, bruges til tryk- og drivjagt i udlandet, fx vildsvin i Polen, Ungarn og Bulgarien, som ikke har en lovmæssig begrænsning i antallet af patroner i en halvautomatisk jagtriffel. Når jægere tager på jagt udenlands, så bruges riflen derfor med et uplomberet magasin. Jægere, der gør Spanien, er dog begrænset til to patroner i magasinet, og det vogtes der nidkært over, bliver overholdt, hvilket er forståeligt, når man tager landets indre terrorbillede i betragtning. Den nye regel indførelse i Danmark er derimod uforståelig. Dels har vi ingen indre terrortrussel, der tilsiger, at noget sådant er nødvendigt. Dels er det heller ikke halvautomatiske jagtrifler eller for den sags skyld halvautomatiske salonrifler, der er kriminelle elementers foretrukne våben. Hvorfor så en ny unødvendig regel, der tilmed ikke matcher de fleste lande i EU? Bureaukrati, mener kritikere. I takt med, at eksisterende tilladelser til halvautomatiske jagtrifler udløber, og nye skal udstedes, så skal det af disse fremgår, om de bruges til jagt i Danmark eller udlandet. Betingelsen for anvendelse i Danmark er dog som oven for beskrevet, at stikmagasiner til kun én patron svejses eller nittes fast til magasinhængslet eller låsestolen. Anvendes en halvautomatisk jagtriffel kun i Danmark, så er der ingen problemer i det, men bruges den til drivjagt på fx vildsvin i udlandet, er det generende at være henvist til, at riflen så kun må rumme to patroner. Derved mister jægeren også den fleksibilitet, som er begrundelsen for, at man før den nye regels indførelse har købt sig en halvautomatisk jagtriffel i tillid til, at den kan bruges med det antal patroner, der matcher forholdene, hvilket for fx .300 Win. Mag i FN Browning betyder maksimum fire patroner, heraf tre i uplomberet magasin. Men fleksibiliteten kan fås tilbage, hvis Justitsministeriet vil opgive det uforståelige og ufornuftige krav, at plomberede magasiner skal svejses eller nittes fast til riflerne. Man kunne jo blot kræve, at magasinet (plomberet til én patron) på rifler til jagt i Danmark fæstnes med en skrue, som man skal bruge værktøj for at fæstne og løsne. Dette for at forebygge, at magasinet kan fjernes på et sekund i tilfælde af, at ordensmagten spottes, og en inspektion af riflen kan komme på tale. Selv om den nye regel er er et irritationsmoment, så bedyrer Kurt B. Pedersen, som er formand for skydeudvalget i Danmarks Jægerforbund, at man ikke har fået klager fra medlemmer over den. Nu da han hører om problemet, vil han til gengæld heller ikke udelukke, at udvalget vil kigge på sagen, når det træder sammen i februar.  Vi har derimod fået mange klager over, at jægere er blevet nægtet tilladelse til halvautomatiske salonrifler til rågeregulering, siger Kurt B. Pedersen. I enkelte politikredse har den nye regel været administreret så nidkært, at jægere har været henvist til at skaffe sig af med deres halvautomatiske salonrifler, med mindre de var villige til at lade disse plombere, så de totalt set kun kunne rumme to patroner. Men denne løsning kender Netnatur ingen, der har valgt, fordi den anses for ligeså upopulær som kravet om fastgjort magasin til én patron til halvautomatiske jagtrifler, hvis disse bruges til jagt i Danmark sideløbende med i udlandet. Principielt fastholdes kravet om plombering af halvautomatiske salonrifler fortsat, og hvis dette skal kunne fraviges, så skal jægeren i det enkelte tilfælde kunne dokumentere, at regulering af råger gør brugen af en uplomberet salonriffel påkrævet .- I tilfælde af, at jægere fortsat nægtes tilladelse til halvautomatiske salonrifler, vil Jægerforbundet være de pågældende behjælpelig med at klage over afgørelsen til Justitsministeriet, erklærer Kurt B. Pedersen. Der skydes årligt godt 115.300 rågeunger i Danmark, svarende til 34 stk. pr. jæger ud af de 3.390 jægere, der skød råger i 2002-2003. I den sæson blev der totalt set nedlagt 2,43 mio. stk. vildt af tilsammen godt 94.000 jægere.   Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition. Nye bekendtgørelser på jagtområdet træder i kraft den 1. september 2007 Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition: Fremover bliver der nu stillet krav til kvaliteten af haglpatroner, der må anvendes til jagt og regulering. Kun patroner med hagl, som har en vægtfylde på mindst 7 g/cm3, må anvendes. Patroner med lette hagl (vægtfylde mellem 7g/cm3 og 9g/cm3) skal have en udgangshastighed på mindst 400 m/s. Patroner med tunge hagl (vægtfylde på mindst 9 g/cm3) skal have en udgangshastighed på mindst 375 m/s. Desuden er der tilføjet et par nye arter til listerne over, hvilke vildtarter, som må skydes med de forskellige våben, nemlig bisamrotte og sumpbæver. Disse er kommet med, fordi de begge optræder i vildtskadebekendtgørelsens liste over arter, som må reguleres hele året. Endvidere bliver det fremover tilladt at anvende de helt små rifler (f.eks. kaliber .17) til jagt og regulering af visse vildtarter. Dette kan lade sig gøre, fordi man ændrer kravene for riffelammunition, således at der for visse vildtarter ikke længere er krav til kuglevægt, men kun krav til anslagsenergi eller mundingshastighed. Desuden er listerne over hvilke vildtarter, som kræver de forskellige energikrav m.v. revideret. For ”klasse 1-arterne” (de store hjortevildtarter) samt for ”klasse 2” (råvildt) er der ingen ændringer i forhold til tidligere, men for ”klasse 3-arterne” (ræv, vaskebjørn, mårhund, sumpbæver, hare, fiskehejre, skarv og gæssene) er der fremover ikke længere krav om kuglevægt (tidligere mindst 2,5 g) men kun et krav til anslagsenergi E1oo på mindst 200 J. Det betyder, at de helt små centraltændingsvåben, f.eks. kaliber .17. Rem., samt salonriffel kaliber 22. Magnum lovligt kan anvendes til disse arter. For ”klasse 4-arterne” (husmår, ilder, mink, vildkanin, bisamrotte, agerhøne, fasan, blishøne, ænder, sølvmåge, sildemåge og svartbag) bliver kravet til anslagsenergi nedsat til Eo på mindst 150J (mod tidligere 180J). Dette sker for at kunne benytte standardammunition i almindelige salonrifler (kal. 22. LR) i stedet for de højtydende ammunitionstyper, som ofte har en ringere præcision end standardammunitionen. Samtidig fjerner man kravet om, at riflede våben, som skal anvendes til disse vildtarter skal være mindst kaliber .22 (5,5 mm), hvilket betyder, at man fremover kan benytte de helt små randtændingsvåben (f.eks. kal. .17 HMR og kal. .17 MKII) til disse vildtarter. Bemærk, at fasan nu optræder blandt ”klasse 4- arterne” i modsætning til tidligere, hvor den var placeret i ”klasse 3”. Samtidig er vadefuglene (skovsneppe og dobbeltbekkasin) nu flyttet fra ”klasse 4” til ”klasse 5”. For ”Klasse 5-arterne” (ringdue, tyrkerdue, kragefugle, vadefugle og stær) hæves kravet til mundingshastighed til mindst 200 m/s (mod tidligere 150 m/s). Samtidig ophæves mindstekravet til kaliber (tidligere mindst kaliber .22) for andre våben end luftvåben. Betingelsen for, at luftvåben må anvendes, er også fremover, at disse har en kuglediameter på mindst 5,5 mm – og selvfølgelig kan opfylde kravet om en udgangshastighed på mindst 200 m/s. Ændringen af klassificeringen af vadefuglene skovsneppe og dobbeltbekkasin til ”klasse 5-arter” åbner mulighed for, at vadefuglene – ud over at de må skydes med riflede våben som opfylder kravene - også fremover kan jages med haglgevær mindre end kaliber 20, f.eks. kaliber 24, 28 eller 36 (.410). Dette bliver muligt, fordi det af bekendtgørelsen fremgår, at haglgeværer mindre end kaliber 20 kun må anvendes til jagt på ”klasse 5-arter”. Som en sidste kuriositet er den gamle regel om, at pattedyr ikke må jages med forladevåben nu ophævet. Såfremt et jagtvåben med tilhørende ammunition opfylder kravene til kuglevægte og anslagsenergier i henhold til ovenstående (og naturligvis til våbenlovgivningens bestemmelser), må våbnet anvendes til jagt, uanset om det er et forlade- eller et bagladevåben. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2007, men for reglerne om krav til haglpatroner bliver der en overgangsordning, så disse krav først at træder i kraft den 1. april 2009. Bekendtgørelse om jagttegn: Fremover vil det som nævnt ovenfor over blive påført jagttegnet, om indehaveren har ret til at udøve jagt med bue, ligesom det allerede nu fremgår for jagt med riffel. Endvidere bliver præmien til Dansk Jagtforsikring A/S for den ansvarsforsikring, som er obligatorisk i forbindelse med jagtudøvelse, hævet fra kr. 15,- til kr. 30,-. Præmien opkræves som sædvanligt sammen med jagttegnsafgiften, men det er muligt at få præmien refunderet, hvis man kan godtgøre over for Skov- og Naturstyrelsen, at man har tegnet en tilsvarende forsikring i et andet forsikringsselskab. Fremover kan riffelprøven nu kun aflægges med et våben og en ammunition, der som minimum opfylder kravene til jagt på råvildt. Denne ændring kommer, fordi man nu i bekendtgørelsen om skydevåben og ammunition (se ovenfor) tillader brug af de helt små centraltændingsvåben til jagt og regulering (f.eks. kaliber .17 Rem). Endelig er fristen for at indberette det forløbne års jagtudbytte flyttet fra 1. november til 31. marts. Indberetning kan også fremover ske dels via det tilsendte vildtudbytteskema og dels via Internettet. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. september 2007. NHS   Almen lovgivning omkring jagt             (Afsnitte er under udvikling nu med oprettelse af Adobe Acrobat filer) Hvis ikke linket virker til Adobe filen er det fordi det ikke er oprette i nu. Jagtloven  747 af 21/06 2007.  Lov om jagt og vildtforvaltning (Jagtloven) Nr. 114 af 28.1.1997 Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Nr. 886 af 27.06.2007 Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber Nr. 870 af 4.7.2007 Bekendtgørelse om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. Nr. 41 af 21.1.1994 Bekendtgørelse om jagttegn Nr. 106 af 18.2.2002 Bekendtgørelse om vildtskader Nr. 868 af 4.7.2007 Bekendtgørelse om buejagt Nr. 869 af 4.7.2007 Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt Nr. 942 af 14.9.2006 Bekendtgørelse om hold af fugle i fangenskab Nr. 216 af 21.3.1994 Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt Nr. 417 af 27.4.2007 Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter m.v., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt Nr. 901 af 11.7.2007 Våbenlovgivning Direkte link Våbenloven Nr. 918 af 10.9.2004 Bekendtgørelse om våben og ammunition Nr. 449 af 9.6.2005 Cirkulære om våben og ammunition mv Nr. 8 af 26.1.2000 Bekendtgørelse om erhvervelse, besiddelse og transport af skydevåben for personer bosiddende i et EF-land Nr. 972 af 9.12.1992 Bekendtgørelse om transport af våben m.v. mellem tredjelande Nr. 373 af 20.4.2007 Diverse almen lovgivning Direkte link Bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter Nr. 925 af 8.11.1994 Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr Nr. 439 11.5.2007 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr Nr. 586 af 7.6.2007 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer Nr. 481 af 29.5.2007 Skovloven Nr. 453 af 9.6.2004 Hundeloven Nr. 259 af 12.4.2005 Lov om mark- og vejfred   Nr. 61 af 19.1.2007 Dyreværnsloven   Nr. 344 af 13.5.2005 Bekendtgørelse om halekupering af visse hunderacer   Nr. 344 af 13.5.2005 Naturbeskyttelsesloven   Nr. 884 af 18.8.2004 Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen   Nr. 1314 af 20.11.2006 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter   Nr. 408 af 1.5.2007 De jagtetiske regler (Skov- og Naturstyrelsen)   Klik her Lovgivning omkring fugleinfluenza   Direkte link Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelsesforanstaltninger ved udbrud af lavpatogen aviær influenza af typerne H5 eller H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab   Nr. 697 af 21.6.2007 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza   Nr. 696 af 21.6.2007 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza hos vilde fugle   Nr. 695 af 21.6.2007 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza hos fjerkræ Nr. 694 af 21.6.2007 Bekendtgørelse om bekæmpelse af højpatogen aviær influenza Nr. 693 af 21.6.2007 Bekendtgørelse om beskyttelsesforanstaltninger ved udbrud af lavpatogen aviær influenza af typerne H5 eller H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab Nr. 943 af 14.9.2006 Lov om hold af dyr Nr. 432 af 9.6.2004 Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt Nr. 115 af 8.2.2007 Bekendtgørelse om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza Nr. 941 af 14.9.2006 Bekendtgørelse om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza hos fjerkræ Nr. 129 af 2.3.2006 Bekendtgørelse om indelukning af fjerkræ og andre fugle i forbindelse med fund af højpatogen aviær influenza i vilde fugle Nr. 940 af 14.9.2006 Bekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af fjerkræ Nr. 43 af 29.1.2005 Se også Vildinformation 2008 i Adobe Acrobat format klik her Bekendtgørelse om vildtskader medfør af § 37, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, fastsættes: Kapitel 1 Formål m.v. § 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt med glatløbet haglgevær, riflet våben eller, hvor det er særligt nævnt, ved fangst af vildt i fælder. Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen. § 2. Vildt kan uanset bestemmelserne om jagttider reguleres i de tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at 1)   imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed, 2)   imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr, 3)   beskytte flora og fauna eller 4)   hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder. Stk. 2. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af lovens § 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der afgør, hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den pågældende har jagtretten på ejendommen. Stk. 3. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering. Stk. 4. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år. Stk. 5. Regulering ved brug af fælder efter § 11, stk. 1, nr. 2, litra a og b må kun foretages af personer, der har gyldigt jagttegn. Kapitel 2 Adgang til regulering § 3. I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler må stær, ringdue og råge, der optræder i flok, reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige. Stk. 2. I de områder, der er nævnt i stk. 1, og som er forsvarligt indhegnede, må kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og hare reguleres hele året. § 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, må ræv, husmår og ilder reguleres hele året. Stk. 2. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, må ræv, husmår og ilder reguleres hele året ved brug af fælder. Stk. 3. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må ræv, husmår og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder. § 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise må ræv reguleres hele året, herunder ved brug af fælder. Stk. 2. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. - 29. februar. Stk. 3. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 16. juni - 31. august. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde. § 6. På ikke høstede og nysåede marker må råge, der optræder i større flokke, reguleres i perioden 1. juli - 31. september, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige. Stk. 2. På marker med vinterafgrøder må canadagås reguleres i perioden 1. februar - 29. februar, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige. § 7. Inden for en afstand af 1 km fra faststående, fungerende fiskeredskab må ejeren af redskabet regulere skarv i perioden 1. august - 31. marts. På fiskeriterritoriet må regulering kun finde sted i områder, hvor den frie jagtret efter lovens § 15 kan udøves. På ferske vande må regulering kun finde sted med ejerens eller brugerens samtykke. Stk. 2. Regulering efter stk. 1 må finde sted uanset reglerne i § 8 og § 9 i bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj dog højst fremføres med 18 km/t (ca. 9,7 knob). Ejere af faststående fiskeredskaber kan skriftligt bemyndige en eller flere personer til at foretage reguleringen. Stk. 3. I og ved havbrug og dambrug samt ved erhvervsmæssigt drevne lystfiskersøer (put and take søer), der er mindre end 5 ha, må skarv reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige. Stk. 4. I og ved havbrug må sølvmåge reguleres hele året, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige. § 8. I rågekolonier må rågeunger reguleres uden for reden i perioden 1. maj - 15. juni . Til reguleringen må der anvendes salonrifler, der kan indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler. § 9. På offentligt godkendte flyvepladser må pattedyr og fugle, som frembyder fare for luftfarten, reguleres hele året, ligesom æg, fugleunger og fuglereder må fjernes inden for flyvepladsens område. Stk. 2. Regulering kan ske uanset reglen i lovens § 24 om at medbringe egnet apporterende hund. Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen skal hvert år inden den 1. marts have underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted i det forudgående kalenderår. § 10. Nilgås, amerikansk skarveand, bisamrotte, vaskebjørn, mårhund, mink, muflonvædder, vildsvin og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres hele året. Stk. 2. Mink og undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, må reguleres ved brug af fælder. § 11. I egne, hvor husskade og krage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, må disse arter: 1)   Reguleres med skydevåben i perioden 1. - 29. februar. 2)   Reguleres ved brug af fælder i perioderne: a)   Krage: 1. marts - 30. april. b)   Husskade: 1. marts - 15. april. Stk. 2. I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året. Kapitel 3 Regulering efter forudgående tilladelse § 12. Skov- og Naturstyrelsen kan meddele tilladelse til regulering i følgende tilfælde: 1)   I rapsmarker i perioden 1. februar - 30. april: Ringdue i flok. 2)   I ærtemarker, rosenkålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts - 30. april: Ringdue i flok. 3)   På ikke høstede marker i perioden 1. juli –31. august: Ringdue og grågås i flok. 4)   I skove og på have- eller markafgrøder: Kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og vildkanin i disse vildtarters jagttid i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. 5)   I og ved dambrug hele året: Fiskehejre. 6)   Ved faststående, fungerende fiskeredskaber på fiskeriterritoriet i perioden 1. august - 31. maj: Spættet sæl. Stk. 2. Tilladelser efter stk. 1 kan normalt kun meddeles, hvis vildtafværgemidler anbefalet af Skov og Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes i forbindelse med reguleringen. Stk. 3. Regulering af grågås efter stk. 1 nr. 3 må kun finde sted fra solopgang til solnedgang. § 13. Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige grunde taler herfor, meddele tilladelse til regulering i andre tilfælde end nævnt i §§ 3 - 12 og på anden måde end nævnt i § 1. Kapitel 4 Reguleringens udøvelse § 14. Ved regulering må kunstigt skjul og kunstige lokkefugle ikke anvendes uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke ved regulering af krage og husskade. § 15. Regulering efter denne bekendtgørelse kan ske uanset følgende regler i lov om jagt og vildtforvaltning: 1)   § 18, stk. 1, om forbud mod jagt på arealer, der er mindre end 1 ha, 2)   § 19, stk. 1, om forbud mod under jagt at afgive skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger, 3)   § 19, stk. 2, om forbud mod jagt på fiskeriterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone, og 4)   § 22, stk. 1, nr. 3, om forbud mod haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads. § 16. For fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle gælder følgende bestemmelser: 1)   Fælden skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne dyr ikke kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket. 2)   Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften. 3)   Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke må reguleres ved fangst i fælde det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives. 4)   Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden. 5)   Fælden må ikke nedgraves. Stk. 2. Indgangsåbninger i fælden må ikke være større end 60x60 cm. Fældens indvendige mål må intetsteds være over 250 cm. Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1 og 2. § 17. Dræbes eller fanges et moderdyr, skal yngelen så vidt muligt også dræbes. Befinder yngelen sig på et areal, hvor den pågældende ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om yngelens tilstedeværelse. Kapitel 5 Andre bestemmelser § 18. Regulering af muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra de musearter, der er nævnt i stk. 2, kan foretages uden hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning. Stk. 2. Retten til regulering af mus omfatter ikke: Brandmus, hasselmus og birkemus. Spidsmus må ikke reguleres. Stk. 3. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i stk. 1, skal så vidt muligt ske således, at andre pattedyr eller fugle ikke kan få adgang til giften. § 19. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter § 12, § 13, § 14, stk. 1, og § 16, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 6 Straf, ikrafttræden m.v. § 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1)   overtræder § 2, stk. 5, § 5, stk. 3, 2. pkt., § 7, stk. 2, 2. pkt., § 14, stk. 1, § 16, stk. 1 og 2, § 17 eller § 18, stk. 3, eller 2)   i strid med § 9, stk. 3, undlader at fremsende underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1)   voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller 2)   opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. § 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2004. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 801 af 22. september 1999 om vildtskader ophæves. Miljøministeriet, den 10. oktober 2003 Hans Chr. Schmidt Våbentilladelse I nedenstående emne er der direkte link til at hente filer i Adobe Acrobat format. For at kunne læse pdf  filer skal man have reader installeret på sin computer. Har du ikke det kan den hentes gratis her: Se også siden Dokumenter hvor der er rigtigt meget information af hente.  Klik her Våbentilladelse Det er forbudt uden politiets tilladelse at erhverve, besidde, bære eller anvende skydevåben samt andre særlige farlige våben og knive. I langt de fleste tilfælde udsteder politiet kun våbentilladelser til skydevåben til personer, der har gyldigt jagttegn. I særlige tilfælde kan der udstedes tilladelse til andre personer, blandt andet til medlemmer af skytteforeninger og til erhvervsmæssige formål. Jagttegn Skov- og Naturstyrelsen udsteder jagttegn. Jagttegnet er gyldigt fra 1. april til 31. marts det følgende år. Du må kun besidde riflede våben, hvis du har gyldigt jagttegn. Er du jæger, og ønsker du ikke længere at gå på jagt, kan du undlade at forny dit jagttegn. Du må fortsat beholde dit haglgevær, men ikke ammunition til geværet. Du kan læse om reglerne for jagttegn i bekendtgørelsen om jagttegn. Glatløbede haglgeværer Du skal anmelde erhvervelsen af et glatløbet haglgevær og vekselsæt hertil til det lokale politi, hvor du bor, inden 8 dage efter, du har erhvervet geværet. Find anmeldelsesblanketten til haglgevær og vekselsæt her (pdf) Jagtrifler/salonrifler m.m. Politiet udsteder kun våbentilladelse til at erhverve, besidde, bære og anvende riflede jagtvåben til personer, der ikke er belastende kendt i Kriminalregisteret. Betingelser: Tilladelsen er betinget af gyldigt/betalt jagttegn, og kan til enhver tid tilbagekaldes. Tilladelsen skal tilbagesendes til politiet ved fornyelse, eller hvis tilladelsen ikke benyttes. Overdragelse må kun ske til person med gyldig tilladelse til våbnet. Bortkomst af våben og/eller ammunition eller tilladelsen, skal straks anmeldes til politiet. Tilladelsen skal medbringes når våbnet bæres og efter anmodning forevises for politiet. Våbnet skal opbevares forsvarligt, f.eks. i godkendt våbenskab. Adresseændring (gebyrfri) skal anmeldes. Våbentilladelse og blanket P704-20 afleveres. Ny tilladelse udstedes. Du skal aflevere ansøgning om denne våbentilladelse til det lokale politi, hvor du bor. Find ansøgningsblanketten til køb af våben amunnition, fyrværkeri og bæretilladelse her (pdf)  Find ansøgningsbalnketten til fornyelse af våbentilladelser, som du også skal bruge ved bl.a. adresseændring og ændring af våbendata her (pdf) Europæisk våbenpas Politiet udsteder kun våbenpas til jægere og konkurrenceskytter med fast bopæl i Danmark. Du skal samtidig have gyldig tilladelse til at besidde, bære og anvende et skydevåben til jagt eller konkurrenceskydning. Du skal personligt aflevere et udfyldt ansøgningsskema og våbenbilag for hvert våben i den politikreds, hvor du bor. Du skal medbringe:  Et vellignende foto Behørig legitimation (kørekort, pas eller tilsvarende billedlegitimation) Dokumentation for din tilladelse til de(t) skydevåben, du ønsker indført i våbenpasset (gyldigt jagttegn, våbenpåtegning, eller våbentilladelse) Find ansøgningskemaet til Europæisk Våbenpas her (pdf) Find våbenbilaget vedr. Våbenpas her (pdf) Har du europæisk våbenpas, og ændrer du adresse, skal du anmelde denne ændring til politiet. Våbensamlinger Politiet udsteder tilladelse til erhvervelse og besiddelse af våben til våbensamlinger og samlinger af aftagelige magasiner. Tilladelsen omfatter ikke ammunition. Der gælder særlige regler for udstedelse af tilladelse til at erhverve og besidde skydevåben til våbensamling. Samleren skal føre en ajourført liste indeholdende oplysninger om skydevåbnene i samlingen Du skal aflevere din ansøgning til det lokale politi, hvor du bor. Find ansøgningsblanketten til våbensamlingstilladelse her (pdf) Find skema med liste vedrørende samling af skydevåben her (pdf) Signalvåben/kombinerede gas- og signalvåben Politiet udsteder kun tilladelse i ganske særlige tilfælde, f.eks. til personer, der godtgør at have brug for våbnet til nødsignalafgivelse, hundetræning, sport m.v. Find ansøgningsblanketten til køb af våben , ammunition, fyrværkeri og til bæretilladelse her (pdf) Senest opdateret: 10. april 2005   Om at leve med byræve  Hvor lever ræve Mange betragter ræven som et dyr, der hører til på landet eller snarere i skoven, men i virkeligheden har ræven en stor tilpasningsevne, og den kan trives i mange forskellige omgivelser. Den røde ræv (Vulpes vulpes) er udbredt over det meste af den nordlige halvkugle samt i Australien, hvor den er udsat. Ræven lever i det åbne landskab, i skove, i bjergegne og i nyere tid også i byer. I virkeligheden er ræven lige så tilpasset til at leve i byen som på landet, men fordi du ikke forventer at se ræve i byerne, er der mange der bliver overraskede, og nogle bliver bekymrede over at opdage, at de deler deres by med ræve. Den røde ræv er udbredt overalt i Danmark bortset fra Bornholm og nogle mindre øer. Ræven er medlem af hundefamilien, der bl.a. inkluderer ulven, sjakalen, præriehunden og dingoen. Der findes i alt ca. 20 rævearter, men rødræven er den eneste, der lever i Europa bortset fra fjeldræven, der lever langt mod nord f.eks Lapland. Rødræven er sædvanligvis et skumrings- og nataktivt dyr særligt i områder, hvor den bliver forstyrret af mennesker. Hvor store og hvor gamle kan ræve blive? Selv om enkelte hanræve kan veje op til 12 kg, vejer de normalt kun ca. 8 kg og måler ca. 110 em fra snude til halespids. Hunræven, der er lidt mindre, vejer omkring 6,5 kg. Ræve er ca. 40 cm høje og er af nogenlunde samme størrelse som en letbygget terrier eller en minipuddel. Den gennemsnitlige levealder for en ræv er 18 måneder i byområderne og dobbelt så meget i landområderne. Kun 6% af rævene bliver over tre år gamle. Parring og hvalpe Rævene parrer sig i jan.-marts måned. Hunnen er drægtig i ca. 53 dage, hvorefter hun normalt føder 4-8 hvalpe. Både hunnen og hannen hjælper med at passe hvalpene, i starten er det dog kun hunnen, der ligger med hvalpene i graven, mens hannen bringer føde til familien. Eventuelle hvalpe fra året før kan godt blive i famillegruppen og fungere som en slags hjælpere. Hvalpene begynder at bevæge sig udenfor graven, når de er omkring en måned gamle. Når efteråret kommer, begynder hvalpene at vandre længere og længere bort fra graven, for til sidst helt at forsvinde. Selv om der har været tilfælde, hvor ræve ved højlys dag har vist interesse for en hunhund i løbetid, vil hunde og ræve næppe parre sig, og de kan ikke få afkom. Historien om ræve og byer Ræven findes i og omkring de fleste af vore byer, men der er betydelig forskel fra egn til egn. I de fleste bynære områder kan man finde ræve overalt - i villahaver, parker og i den indre by. Rævene synes først rigtigt at være kommet til byområderne i den sidste halvdel af dette århundrede. Allerede 1 1860 var det dog almindeligt med byræve i Københavnsområdet. Der kan ikke peges på en enkelt årsag til, at rævene flytter til byområderne, men udbyggelse af villakvarterer, især dem med store haver, har givet rævene gunstige ynglebetingelser. Ligeledes har overgangen fra metalskraldespande til papir- og plastikaffaldsposer givet rævene (og kattene og rotterne) væsentlig lettere adgang til føde. I takt med at vor velfærd øges, vil der også være mere mad der bliver kasseret, eller som direkte udlægges til føde for dyrene. Køkkenaffald og udlagt foder udgør cirka 35% af fødegrundlaget for ræve i byområder. Ræve i byområder får flere hvalpe end ræve i landområder, hvilket også tyder på et større fødeudbud i byområderne. Ræven i København og omegn har for længst etableret sig, og i modsætning til manges opfattelse er rævebestandene ikke i stigning, men er høj og i balance med områdets bæreevne. Er ræve et skadedyr? Nej. Ræve kan næppe betegnes som skadedyr, idet den skade, de er årsag til, er lille i forhold til antallet af ræve. Skader eller problemer forvoldt af ræve er langt mindre end de, der forvoldes af andre dyr som hunde og katte. De fleste mennesker synes, det er spændende at have vilde dyr i og omkring byerne, og mange kan lide at have oplevelser med disse dyr tæt inde på livet. En ræv kan dog være til ulempe for nogle af beboerne i de områder, hvor den findes, bl.a. hvis ræven vælger at føde sine unger under et hus eller lign. Der er ingen grund til at udrydde eller begrænse en rævebestand i bynære områder, og det vil som oftest være meget vanskelig. Dette hæfte vil derfor beskrive de forskellige problemer, ræve kan forvolde, sætte problemerne i perspektiv samt give nogle praktiske råd om, hvordan du kan mindske eller løse sådanne problemer. Er ræve i byer forskellige fra ræve på landet? Nej. De to typer af ræve er ikke kun af samme art, de er meget ofte de samme dyr. Hvis antallet af rævehvalpe overgår det årlige antal af døde, vil overskydende ræve udvandre fra byen, nogle gange helt op til 25 kilometer. Andre ræve lever uden for byen, men kommer regelmæssigt: ind i udkanterne for at søge føde om natten. Der er ingen forskel på ræve i byerne og på landet, og selv om folk tror, at ræve i byerne er mindre sunde eller i mindre god form end ræve på landet, er dette ikke tilfældet. Om at leve med byræve Regulering af ræve At begrænse antallet af ræve er vanskeligt, dyrt og praktisk talt aldrig vellykket. Tidligere forsøgte forskellige lokale myndigheder at begrænse rævebestanden, men de fleste steder har man nu opgivet at udrydde ræve ved regulering. Rævebestanden i det københavnske byområde har nået en tilstand af ligevægt, og bestandens størrelse regulerer sig selv. Man antager, at der er en årlig dødelighed for byræve på 50%. Undersøgelser viser, at næsten halvdelen af rævene dør i trafikken, den næststørste årsag er sygdomme og infektioner. Dette tal synes måske højt, men det er i virkeligheden meget lavere, end rævebestanden kan bære. Indfangning og aflivning af ræve kan være nødvendigt, men bør altid være sidste udvej. Dette skyldes, at rævene har en naturlig reguleringsmekanisme i forhold til begrænsende faktorer udefra. Netop denne mekanisme er en af årsagerne til, at det kan være svært at regulere en rævebestand. En stor del af rævene yngler ikke hvert år, og kuldstørrelserne er forholdsvis små. Når dødeligheden vokser (fx hvis mange ræve bliver trafikdræbt), kompenserer rævene ved at forøge antallet af tæver, der yngler. Af den grund er det praktisk talt umuligt at reducere antallet af ræve i et område. Hvis man forsøger, vil resultatet typisk blive, at rævebestanden splittes, således at nye ræve flytter ind og prøver at overtage territorierne fra de ræve, der er blevet indfanget og aflivet. Når nye ræve kommer til, vil der uvægerligt opstå slagsmål i området og dermed mere larm og uro i haverne. Ræve i et ustabilt område vil i højere grad anvende lyd- og duftmarkering af både urin og ekskrementer for at hævde et territorium. jo mere rævene får lov at passe sig selv, jo færre problemer opstår der! Beskydning er ikke lovligt i de fleste bymæssige områder. Brug af snarer og gift er forbudt. Derfor er der i de fleste tilfælde kun fældefangst tilbage. Det er meget vanskeligt at få ræven til at gå i en fælde, selv om der anvendes lækkerier som lokkemad. Fangst af den første ræv kan tage 3 uger eller længere. Rævene lever imidlertid i familiegrupper med en gennemsnitlig størrelse på omkring 3 voksne og 4-5 hvalpe. At fange den næste ræv er endnu sværere, og det er praktisk taget umuligt at fange dem alle sammen. Meget hurtigt vil nye ræve indvandre og udfylde den ledige plads. I bedste fald opnås der kun en midlertidig reduktion af antallet af ræve på baggrund af en væsentlig indsats. Der er som nævnt meget stor dødelighed i en rævebestand, og kun 3% bliver over 5 år gamle. Den hurtige omsætning bevirker, at kirurgiske indgreb som sterilisation og kastration vil have en meget ringe effekt og være urimeligt dyre. Ligeledes vil fødselsbegrænsende medikamenter i form af p-piller eller sprøjter, som man bruger til hunde, ikke kunne administreres på forsvarlig vis, så den rette effekt opnås. Bør indfagne ræve genudsættes? Sjældent. Her kan peges på flere grunde. For det første er det en misforståelse, at ræve kun hører hjemme i det åbne land, men ikke i byområder. Ræve er som mennesker meget dygtige til at tilpasse sig, og den samme art findes i alle typer biotoper. Det åbne danske landskab er ikke et bedre leveområde end andre. Byområder er kun endnu et område, der kan udnyttes af denne art, der tilpasser sig meget nemt. Rævene kan trives ligeså godt i byområder som alle andre steder. For det andet kan det være svært for en ræv, at overleve i det område hvor den bliver gentidsat. Det er ikke sikkert, at der i området er plads til flere ræve. Den kender heller ikke det nye område, og vil derfor ikke kende farerne, og hvor der bedst kan findes føde. Ræven vil måske dø, og det ville have været mere humant at aflive den. Endelig kan der være det problem, at beboerne i genudsætningsområdet, heller ikke er interesserede i at få ræve udsat på deres ejendom. Genudsatte ræve ved ikke, hvor de kan jage, og derfor vil de hyppigere tage lettilgængelige husdyr som fx. høns og kaniner. Vil ræve angribe katte? Det er meget sjældent. Ræve altid tager det nemmeste bytte, så hvis de tager katte, vil det fortrinsvis dreje sig om syge katte eller svagelige killinger. Desuden er ræve kun en lille smule større end katte, og katten har meget skarpe kløer, som den effektivt forsv